Et armbånd med følelse i

Mænd køber klogere online end kvinder

Selvom de goe gamle myter siger, at kvinder elsker at shoppe og derfor både køber oftere og mere end mænd, viser virkeligheden sig at være helt anderledes på internet.

Storbanken Nordea har nemlig været ombord i tallene fra Danmarks Statistik og fundet af, at de danske mænd både er mere aktive, mere grundig og mere kritiske forbrugere end kvinder, når de handler online.

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik handler danske mænd oftere på nettet end kvinder. De køber fra flere produkt kategorier, og de køber for flere penge ad gangen end kvinder.

Forbruger økonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea har en række gode råd til alle online købere og måske specielt kvinderne iblandt dem.

”Mit bedste råd er biv dig tid, når du vil købe. Hvad taler for eller imod, at du gennemfører handlen? Med en velovervejet købsbeslutning slipper du for at spilde penge på impulskøb og returnering af varer,” siger hun.

Ann Lehmann Erichsen tilføjer samtidig, at flere kvinder bør kopiere mændenes kritiske sans. Den er gratis og kan være til stor hjælp, hvis man vil undgå at blive snydt ved online købet.

I 2016 købte danskerne for første gang for over 100 milliarder kroner på internet. Hver tredje krone blev brugt i udenlandske netbutikker.

Ifølge Nordeas forbruger økonom giver mænd sig mere tid til at træffe beslutninger og forberede deres køb på nettet – sammenlignet med kvinder:

64 pct. af mændene bruger altid god tid på internet købene. De indsamler informationer online produkterne, inden de klikker på køb. Hos kvinderne er det kun 52 pct.

Samtidig husker 60 pct. af de mandlige online købere kvalitet at sammenligner priser, kvalitet og specifikationer, før de indtaster deres kreditkort data. Det gælder kun for 47 pct. af kvinderne.

Ann Lehmann Erichsen har også 10 gode råd til dem der køber på internet. Rådene burde folk allerede kende i forvejen, men det skader jo aldrig at gentage – hvis man sparer penge på det….

  1. Find ud af, hvad du har brug for, og hvor meget du vil bruge
  2. Tjek nettet for relevante informationer og produkttests, som kan have betydning for dit valg. Læs tests, for de kan afsløre svagheder ved produkter
  3. Sammenlign priser og leveringsbetingelser. Måske kan du spare betaling af fragt eller porto
  4. Hvis der er garanti på din vare, så husk at få et skriftligt garantibevis, det har du nemlig ret til, og det skal være på dansk
  5. Handler du i en netbutik, som du ikke kender, så kontroller, at hjemmesiden giver dig de lovbefalede oplysninger om for eksempel din fortrydelsesret, sælgers kontaktoplysninger m.m . Se også efter, om butikken har e-mærket, for så opfylder den nemlig som minimum alle krav i lovgivningen.
  6. Tjek, at netbutikken har en sikker forbindelse som for eksempel SSL (se efter hængelåsen i bunden af siden). Det betyder, at de informationer, du giver, er krypterede
  7. Brug betalingskort*. Betal aldrig forud med bankoverførsel eller lignende. Gem en kopi af din ordre. Spær dit betalingskort med det samme, hvis der fejlagtigt er trukket penge uden din accept
  8. Kontroller varen, når du modtager den
  9. Hvis du fortryder, så giv besked ved at bruge den standardformular, sælger har sendt dig. Overhold fristen, og få kvittering for modtagelsen, når du sender varen retur
  10. Tjek din netbank for at sikre, at der kun hæves det aftalte beløb. Hvis butikken har trukket mere end aftalt, har du selvfølgelig ret til at få dine penge tilbage. Du skal altid kontakte butikken i første omgang for at få løst problemet. Og hjælper det ikke, skal du i anden omgang kontakte banken.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et armbånd med følelse i