VW tænker videre end kun i elbiler

Lokalavisen er mest troværdig

Hvis I hører til dem, der har det bedst med at sidde med en rigtig papir-avis, som dækker det lokale område, I bor i, vil I elske denne historie.

Den fortæller nemlig om en ny amerikansk undersøgelse, der afslører, at lokale dagblade på papir har den højeste troværdighed af alle medier. Alligevel er det ikke mere end halvdelen (54 pct), som siger, de har nogen eller stor tillid til nyhedsdækningen i deres lokale avis.

Meget lavere ligger f.eks. tv-nyheder og helt i bund nyheder, der udelukkende distribueres via internet.

Gallup har interviewet 19.196 voksne amerikanere til analysen, som man godt kan betragte som et slag i ansigtet på mediernes generelle troværdighed.

Undersøgelsen er selvfølgelig amerikansk og derfor præget stærkt af diskussionerne omkring præsident Trump. Han jages især af de landsdækkende tv-kanaler og USA’s store aviser. Deres troværdighed ligger på 52 og 51 pct. hos den almindelige amerikaner.

Rene internet-nyhedssider kan kun finde tillid hos 36 pct, mens de såkaldte ”news aggregators” kun finder 38 pct. tilslutning. Sidstnævnte er medier, som vi kender under begreber som RSS News Feeds eller nyhedstjenester, der samler historier fra forskellige medier og udsender dem i komprimeret form.

Jeg skal ikke kunne sige, om danskerne har en lignende holdning til mediernes troværdighed – men den amerikanske undersøgelse er i hvert fald tankevækkende.

Læs også min artikel fra forleden dag, hvor jeg fortæller om medie-forbrugere i 38 lande og deres vurdering af, om medierne er blevet mere politisk farvede end før….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VW tænker videre end kun i elbiler