En ny legekammerat til vovsen

Linc forvandler mobil til walkie-talkie

Selvom deres opgave vel principielt er den samme – at forbinde to mennesker trådløst med hinanden, så de kan tale sammen – fungerer smartphones og walkie-talkies meget forskelligt.

Ikke desto mindre bygger Motorola nu bro mellem de to forskellige kanaler med et smart tillægsmodul til firmaets Moto Z smartphones. Moto Z er ikke særlig kendt – og slet ikke i Danmark – hvad den ellers fortjener.

Motorola Moto Z er nemlig den eneste mobiltelefon på markedet, der har et bredt udvalg af tilbehør – såkaldte ”mods”. De giver telefonen helt nye funktioner og muligheder, som de færreste er kreative nok til at finde på.

Mods klikkes bag på Motorola mobiltelefonen og forvandler den f.eks. til en professionel walkie-talkie.

Den seneste nye er en Linc walkie-talkie mod fra Fantom Dynamics. Den klikker man let på ryggen af telefonen og vupti – så kan man komme i kontakt med andre, selvom der ikke er mobil dækning i området. Overalt på jorden – selv i den værste udørk.

Det kræver naturligvis, at modparten også har en walkie-talkie tændt, men det har de fleste jo nok. Så er det bare om at vælge en ledig kanal, som begge parter kan kommunikere over.

Linc netværket er globalt og tillader samtaler, meddelelser og deling af præcise GPS koordinationer. Via en knap på Moto Z modulet kan man tilmed sende nødalarmer, som alle i nærheden med åben walkie-talkie vil kunne høre. Linc fungerer desuden uafhængigt af mobilnet eller Wi-Fi.

Walkie-talkie modulet vil nok være mest oplagt til de mennesker, som færdes i områder, hvor der ikke er ordentlig dækning med mobilnet. Kommer man igen ind i den “civiliserede” verden, bruges Motorola Moto Z som en ganske almindelig smartphone med 4G, Wi-Fi og Bluetooth.

Har man ikke en Moto Z telefon, men kun et Linc modul. No problem. Fantom Dynamics har nemlig sørget for, at  modulet kan fungere trådløst via Bluetooth med andre smartphones. Så er telefon og walkie-talkie ikke fysisk integreret med hinanden, men de kan da snakke sammen.

Walkie-talkie udvidelsen er den seneste af efterhånden ganske mange ”mods”, der er kommet til den små-geniale Motorola Z telefon. Forleden dag kunne jeg her på bloggen fortælle om et modul fra Polaroid, der giver mobilen en egen intern farveprinter.

Andre smarte mods er f.eks en projektor, der kan blæse telefonens skærmbillede op i en størrelse, man kan vise på en væg til en større forsamling. Man kan også klikke et folde-ud tastatur på Moto Z, et 360 graders kamera, en controller til spil eller et fotokamera med rigtig zoom.

Desværre kan det være lidt svært at finde Moto Z telefoner i Danmark. Et hurtigt kig på internet viser dog, at der er en håndfuld forhandlere og læder, som sælger den alsidige mobil. Motorola mærket ejes i dag af kinesiske Lenovo, som de fleste kender fra pc’er, servere og laptops.

Roger, Over and Out….

Walkie talkie modulet klikkes ganske enkelt på ryggen af Motorola mobiltelefonen.

Både walkie talkie modul og Motorola mobiltelefon er ganske robuste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ny legekammerat til vovsen