Hul i skærmen er til fotos

Lily er din digitale Kina lærer

Lily hedder hun. Vores måske fremtidige sproglærer i kinesisk. Hun står ikke med en pegepind oppe ved tavlen. Hun er nemlig en stemmestyret højttaler i stil med Googles Home eller Amazons Echo. Men alligevel er Lily helt sin egen.

Hvor næsten alle andre smarte højttalere på markedet er beregnet til at kunne fjernstyre en masse forskellige apparater og funktioner, skal Lily kun én ting – og det er at hjælpe sine brugere med at lære kinesisk på en interaktiv måde.

Glem alt om bøger, cd’er, ordbøger og andet tilbehør. Lily klarer ærterne på den naturlige måde. Ved at lytte til sine brugere og guide dem gennem tale. Ifølge Lilys forældre – et udvikler team i San Francisco  – er deres intelligente højttaler den hurtigste og bedste måde at lære det svære kinesiske sprog på.

Dette er ikke Lily.

Det er der mange, som tror på. I hvert fald har Maybe for længst nået sit mål om at skaffe 60.000 kroner til at markedsføre Lily med. I skrivende stund har Lily hentet 2,3 millioner kroner via iværksætter portalen Indiegogo.

Lidt over 2.000 interesserede har forudbetalt 139 USD eller 915 kroner for at sikre sig et tidligt eksemplar af Lily. De vil modtage deres digitale kinesisk lærer i april næste år.

Lily styres af kunstig intelligens, der bl.a. hjælper med at gennemføre interaktive samtaler på et niveau, der tilpasses optimalt til den enkelte bruger. Al betjening styres med stemme-kommandoer, og oversættelserne foregår i ”real time.”

Via en medfølgende app, som man kan have liggende på sin smartphone, tablet eller laptop, vises de tilhørende kinesiske tegn på skærmen, Både i original Mandarin og som ”pinyin”, der er udtalen vist i bogstaver og ord, vesterlændinge kan læse.

Lily indeholder adskillige sværheds-niveauer, så hun kan være til glæde for både absolutte begyndere og øvede udi det kinesiske sprog. Hun kan afbryde samtalen for at korrigere udtalen, og hun kan udfordre med forskellige spil og øvelser.

Lydkvaliteten skal være imponerende høj for en stemmestyret højttaler. Maybe har nemlig arbejdet sammen med audio specialister fra JBL og Harman under udviklingen. 玩得开心 (Wán dé kāixīn….

https://www.youtube.com/watch?time_continue=29&v=6RclYKtAvtQ%20

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hul i skærmen er til fotos