9.000 e-butikker meldt til politiet

Lille fysisk, intelligent og stor i lyd

Hvis 2018 er/var året, hvor flere og flere fabrikanter af trådløse højttalere kommer i tanke om, at deres produkter ikke kun skal se smarte og flotte ud, men også lyde rimelig godt og naturligt – hvad så med næste år?

Det kunne godt se ud, som om 2019 bliver året, hvor vi skal købe trådløse og stemmestyrede højttaler, der har en tv-skærm indbygget. Eller er der snarere tale om et lille tv, som har usædvanligt store højttalere?

Anyway – både Google, Amazon, JBL, Panasonic, LG, Lenovo og Facebook har præsenteret deres forslag til højttalere med display. Og ude i Kina er der sikkert over hundrede yderligere fabrikanter, som står klar med lignende produkter.

Sydkoreanske LG har allerede en hel stribe af de nye gadgets på markedet. Ikke i Danmark, hvor LG tilsyneladende kun gider at sælge tv, men desto flere i store lande som Tyskland eller USA. Her koster den billigste udgave af en højttaler med tv og kunstig ThinQ intelligens kun 200 USD. Det er godt 1.300 kroner.

Den nye XBoom WK9 AI ThinQ model fra LG er mere ambitiøs. Den skal nemlig være den (foreløbig) første højttaler – eller tv – af sin art, der kan levere en lydoplevelse i ægte Hi-Fi kvalitet

For at opfylde den ambition er LG gået sammen med den kendte Hi-Fi purist fabrikant Meridian Audio fra England. Meridian har tidlig hjulpet LG med at forbedre lyden i smartphones som LG V40 ThinQ og G7 ThinQ. Ligesom hos mobilerne skal Meridians audio-mæssige tryllerier “fundamental ændre den måde, vi nyder musik på” – som det hedder i LG’s reklame materiale.

Hemmeligheden skal ligge i Meridians Master Quality Authenticated Codec, der skal kunne lokke ægte Hi-Fi ud af højttalere, som egentlig er for små til at levere bas og dynamik på dét niveau. I hvert fald, hvis man holder sig til de gammeldags fysiske love. Omvendt har snedig elektronik jo adskillige før vist sig at kunne bryde grænser.

Den nye XBoom WK9 AI ThinQ måler kun 370 gange 244 gange 145 mm og vejer 1,5 kilo. Indenbords sidder to fuldtone højttalere, en digital sound processor (DSP) og en digital stereoforstærker på 20 watt.

Det lyder jo som en ganske almindelig højttaler – og hvad skal man så bruge tv-skærmen til?

Farve-displayet på 8 tommer i HD kvalitet kan f.eks. bruges til at vise videoer, surfe på internet eller læse emails og social media opdateringer. Via LG’ens frontvendte mikrofoner og kamera på 5 megapixel er nyheden også oplagt til videotelefoni og videochats med familie, venner og kolleger.

WK9 vil desuden kunne fungere som kontrol-central for husets eller kontorets andre apparater, der er forbundet via trådløst Wi-Fi eller Bluetooth. Det sker gennem LG-højttalerens integrerede Google Assistent, som lystrer brugerens stemme – også på dansk og med danske dialekter.

I praksis betyder det, at man kan holde styr på f.eks. termostater, tv, kaffemaskine, køleskab, vaskemaskine, mikro ovn, hus-alarmer og overvågnings-kamera fra den nye LG højttaler med tv-skærm.

LG WK9 XBoom kommer på det amerikanske marked først, for her er stemme-styrede hjem med Amazon, Google og Apple teknologi mest udbredt i verden. Det vil formentlig ske først i det nye år. Om den spændende LG nyhed nogensinde kommer til Danmark, er til gengæld et stort spørgsmål….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9.000 e-butikker meldt til politiet