Lille chip kan finde kræft i kroppen

It- og mobil-fabrikanterne er i konstant kapløb med hinanden. Det gælder om at skabe verdens største, stærkeste, hurtigste, billigste eller mindste – før konkurrenterne sætter sig på den ærefulde post.

Lige nu synes rivaliseringen at gå på at skabe verdens mindste. For nylig præsenterede jeg f.eks. verdens mindste 4G smartphone her på bloggen. Jeg har også skrevet om IBMs chip, der holdt titlen som klodens mindste computer.

Den titel havde IBM dog ikke haft voldsom meget tid at prale af, for forskere fra University of Michigan har skabt en computer, der er så lille som et sandkorn. Eller – computeren på 0,3 mm på alle ledder – får et riskorn til at se gigantisk ud. Det er faktisk ti gange større – se indledningsfoto.

Ombord på den bittelille computer er både en mikroprocessor, RAM, trådløs kommunikation via lys samt et batteri, der lades op ved hjælp af sollys eller skæret fra en lampe.

Det kunne lyde dristigt at satse på lys til både drift af og kommunikation med computeren. For hvad sker der i mørke eller i dårlig belysning? Det har forskerne i Michigan dog taget højde for. I stedet for at bruge lysfølsomme dioder har de installeret switchede kondensatorer.

Den ekstremt lille computer er designet til at fungere som et meget præcist termometer. Den kan f.eks. måle temperaturen på celle niveau – og så nøjagtigt som 0,1 grader celsius. Det gør den ved at konvertere temperaturen til små tids-intervaller, som den sammenligner med en reference, den løbende for tilsendt fra en basestation.

De amerikanske forskere forestiller sig bl.a. computeren anvendt til opdagelse og behandling af kræft. Tesen er nemlig, at cancer celler generelt er varmere end sunde.

På nuværende tidspunkt vil forskerne kunne implantere sensoren i levende mus og lade kræft celler gro omkring den. Sensoren vil være i stand til at måle temperatur forskelle i en tumor og sammenligne dem med forsøgsdyrets øvrige væv.

Forskerne er dog også rendt ind i helt andre udfordringer. På internet og i sociale medier er der nemlig begyndt en diskussion om, hvorvidt man overhovedet kan kalde den lille tingest for en computer.

Dimsen taber nemlig al sin programmering og sine data, når den taber sin strømforsyning – i dette tilfælde sit lys. Det er et problem, når computeren arbejder i mørke omgivelser som f.eks. inde i den menneskelige krop. Den er jo normalt ikke selvlysende.

Under alle omstændigheder kunne man godt forestille sig den lillebitte computer anvendt til mange forskellige formål. Det er ikke kun til medicinske formål, men også til biokemi, overvågning, kontrol osv i f.eks. energi forsyning, sikkerheds-systemer og landbrug….