Digitalt med Super-8 atmosfære

LEGO tager ophold på himlen

Danmark er for længst blevet for lille for LEGO. Europa og Jorden for den sags skyld også. Derfor har Billunds stolthed taget hul på rumfarten og ser en stor fremtid i LEGO byggesæt, der handler om det uendelige univers.

Det seneste nye er et LEGO sæt med en model af den internationale rumstation ISS, der har svævet 410 kilometer over jordens overflade siden årtusinde-skiftet. Med sine 864 dele er det nye byggesæt ikke ligefrem for begyndere. Andre kan købe det fra 1. februar til en pris af 549 kroner.

Den færdige ISS i LEGO fylder 20 centimeter i højde, 42 cm i bredden og 49 cm i dybden. Sættet omfatter rumstationen selv plus de otte store solpaneler, der ligesom mange andre dele er bevægelige.

(Foto: LEGO)

Andre liv-agtige elementer i LEGO byggesættet er f.eks. ISS-stationens Candarm2 robot-arm, der bruges til at ”fange” rumkapsler og andet isenkram, der svæver i universet. Med følger også tre små transport-rumskibe og et par astronaut figurer. Når det hele er samlet, kan det færdige resultat placeres på en stander.

International Space Station er blot det seneste eksempel på LEGO byggesæt, der handler om rumfart. Tidligere har vi bl.a. set kits med Saturn V Apollo raketten, Women of NASA sættet og Apollo11 Lunar Lander.

Målet med den alle er at inspirere unge og ældre fans af rumfart. De når nok ikke selv at få en rejse ud i universet, men kan i det mindste bringe et par af menneskehedens flotteste ingeniør-projekter hjem til dagligstuen eller kontoret….

(Indledningsfoto til artiklen: LEGO)

(Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Digitalt med Super-8 atmosfære