Nyt trommesæt er lavet af papir

LED-lys skader vores øjne

De fleste af os har ellers først lige vænnet os til, at alle husets gamle elpærer skal udskiftes til sparepærer – som oftest af LED-typen. Samme teknologi sidder i vores tv og vores smartphone skærme.

Og hvad sker der så nu? Selvfølgelig kommer der nogen, som hævder, at LED-pærer er farlige for vores helbred. De kan give vores øjne skader, når vi kigger for mange timer om dagen på LED-lys. Skader, som ikke kan repareres igen.

Påstanden kommer fra det franske ministerium for fødevarer, miljø og arbejds-sikkerhed (ANSES) og vækker naturligvis både opsigt og bekymring i elektronik-industrien.

Mange mennesker tager mobilen med i seng. Her kan LED.skærmens blå stråler forhindre, at man falder i søvn.

En ny rapport fra det franske ministerium fortæller, at LED-pærer og -skærme muligvis kan være ”foto-giftige”. Det betyder, at de kan føre til, at vi mister celler i vores øjnes nethinde. Samtidig kan vores syn blive mere sløret og uskarpt.

De franske forskere er også bekymrede for, at en stærk belysning af LEDs (”Light Emitting Diodes”) kan forårsage kroniske skader. De kan “accelerere ældning af øjets bindevæv, hvilket bidrager til et fald i det skarpe syn og sygdomme som alders-relateret makulær degeneration.”

På godt dansk – vi får dårlige øjne af at kigge på LED-pærer og -paneler.

Det er godt for strømforbruget at udskifte traditionelle glødepærer med moderne sparetyper på basis af LED teknologi. Det er bare ikke godt for øjnene, hævder fransk ministerium.

Franskmændenes advarsel er i øvrigt ikke den første, der kommer om skadelige virkninger fra for mange timers brug af LED-pærer og -paneler.

Tidligere har det været fremme, at det blå lys fra vores mobiltelefoners skærme kan smadre menneskers sove-vaner og i værste fald øge risikoen for at blive blind.

Af den grund har mange smartphone fabrikanter indbygget ”Night View” funktioner, hvor skærmens lysstyrke dæmpes i mørke, og det blå lys filtreres bort. Så skal det være lettere at falde i søvn, selvom man har mobilen med i seng….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt trommesæt er lavet af papir