Det går fremad for Snapchat

Lad mobilen op på 8 minutter

Ud over kameraer og skærmenes størrelse synes batterier at være det tredje område, hvor smartphone fabrikanterne løber om kap. Ikke batteriernes størrelse er det vigtige, men hvor hurtigt man kan lade dem op.

Folk, der har haft mobiltelefon i mange år, vil vide, at man normalt skal have god tålmodighed, når batterierne er tømt. Regn med adskillige timer, hvilket er ekstra irriterende, fordi moderne smartphones med stærke processorer og store displays ofte har svært ved at køre et helt døgn uden opladning.

De seneste modeller fra bl.a. OnePlus og Huawei er blevet meget bedre på den front. Takket være kraftige opladere på 30 watt eller mere er ladetiden mindst blevet halveret.

Der er dog ingen af mobilfabrikanterne, som kan komme bare i nærheden af amerikanske Elecjet. Her han man udviklet en power bank på 10.000 mAh, der kan kan fyldes op fra nul til 100 procent på under 20 minutter.

Overfører man samme teknologi til en stor smartphone, vil det sige otte til ti minutter for at lade den op. Topklasse mobiler er nemlig typisk udstyret med batterier på omkring 4.000 mAh.

Elecjet benytter ikke de almindelige li-ion elementer i sit revolutionerende nye batteri. I stedet bruges en legering, der indeholder graphene – på dansk grafen.

Som navnet antyder, har graphene noget med kulfiber og carbon at gøre. Graphene  er strækbart, fleksibelt og kan skæres ultra-tyndt. Et lag graphene er kun et atom tykt. Eller med andre ord tager det fem millioner ark graphene at fylde én millimeter.

Ifølge Elecjet har graphene desuden den fordel, at det ikke eksploderer så let som Li-ion. Netop brandfaren gør, at flyselskaber har forbudt at lægge smartphones, power banks og andre gadgets med Li-ion batterier i den indtjekkede bagage.

Et LED panel viser i procent, hvor meget energi power banken indeholder. (Alle fotos: Elecjet)

Batterierne skal tages med i håndbagagen, hvor sandsynligheden for, at en brand bliver opdaget, er større end nede i flyets lastrum.

Elecjets nye Apollo Max Graphene Power Bank kan gen-oplades mindst 1.000 gange. Den kan puste liv i to gadges på samme tid, hvor den ene hænger på en lynhurtig 60 watt udgang via et USB-C stik. Det andet sted er af USB-A typen.

Apollo kan arbejde med den seneste Quick Charge 3.0 standard for hurtig opladning, og den er markedets første power bank, der kan arbejde med Samsungs nye PPS lade-specifikation til de Galaxy Note10 og Note10+ telefonerne.

Elecjet søger i øjeblikket finansiering til en storproduktion via crowd funding på iværksætter portalen Indiegogo. Her kan interesserede forudbestille et eksemplar for mellem 129 og 169 USD. Det svarer til 860  og 1.134 kroner. Levering skal efter planen ske til februar næste år….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det går fremad for Snapchat