Så stor er iPhone i USA

Køleboksen er helt til genbrug

Måske er det lidt for tidligt på sæsonen at dække, hvordan man skal køle sine øller, sodavand og vinflasker. Temperaturen her, hvor jeg sidder og skriver, har nemlig netop passeret acceptable 17 grader.

Omvendt kan det aldrig skade at være ude i god tid. Især, når man kan få poleret sin grønne samvittighed, hvis man køber denne nye gadget.

Kølebokse og -tasker er normalt fremstillet af plastik og polystyrene skum til at isolere indholdet. Ingen af materialerne kan genbruges, og alligevel smider mange mennesker dem bort, når de har brugt dem bare én gang. Kig blot på strande og picnic pladser lidt senere hen på året.

Igloos nye Recool Biodegradable Cooler er fremstillet helt af genbrugs-papir og -pap. Den eneste ekstra ting er paraffin voks, der bruges til at binde papirmassen sammen og gøre køleboksen vandtæt.

Hele Igloo boksen kan genbruges efter brug. Læg den i affaldstønden efter anvendelse, hvis I ikke gider slæbe den hjem og bruge  den til næste udendørs eventyr. Alle materialer i køletasken er nemlig nedbrydelige i naturen.

Og hvad der er lige så vigtigt. Igloo Recool holder sit indhold lige så køligt som beholdere af plastik. Is kan f.eks. holdes frossen i 12 timer – og flasker med vand i op til fem dage. Samtidig kan den grønne køletaske bære op til 30 kilo uden at falde sammen.

Igloo Recool Completely Biodegradable Cooler koster bare 10 USD eller ca. 67 kroner….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så stor er iPhone i USA