For træt til autografer?

Køb ikke Big Macs i Schweiz

I 1986 opfandt det engelske ugemagasin The Economist, hvad der senere har opnået en global berømmelse som The Big Mac Index. En analyse, der ud fra prisen på en standard burger fra McDonald’s bedømte købekraften i en masse lande verden over.

”Burgernomics” blev denne form for analyse senere døbt, og den er i dag en anerkendt metode til at bedømme, om et land er dyrt eller billigt at bo i for deres indbyggere.

Skribenterne fra The Economist gik nemlig ud fra, at stort set alle spiser på McDonald’s engang imellem og derfor også ved, hvad en Big Mac koster nede i deres lokale McD restaurant.

I København er prisen i dag omkring 30 kroner, medmindre der er særtilbud op varen. Det placerer Danmarks som det syvende dyreste land at købe en Big Mac i.

Den nye infografik fra Statista afslører, at Ronald McDonald og hans mange fans skal tjene en formue for at købe en standard burger i Schweiz. Her koster den 6,76 USD eller ca. 42,50 kroner for burgeren alene. Pommes fritter og cola koster ekstra.

Kommer man til gengæld forbi Ukraine på sine rejser, kan det godt betale sig at kigge for en lokal McDonald. Her koster den samme burger nemlig kun 1,64 USD eller ca. 10,30 kroner.

Den berømte burger har i øvrigt 50 års fødselsdag i år, hvilket McDonald’s fejrer med en særlig Grande Big Mac version, der kan købes frem til den 16. maj. Den er større og med mere snask end standard udgaven.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For træt til autografer?