Huawei mobil til 15.000 kroner

Kloge ord fra dit ur

Der er næsten ingen grænser for, hvilke talenter man kan putte i moderne smartwatches. At vise tid og dato er bare det allermest simple.

Smartwatches kan f.eks. holde øje med ens motions anstrengelser, spille musik, tjekke ens blodtryk, bruges til spil eller visem hvor man befinder sig via GPS og digitale landkort på deres lille skærm.

Den nye What? Quotes Watch kan dog en ting, jeg ikke har set før. Nemlig levere kloge ord, citater og sentenser på håndleddet. Hver dag eller så ofte, man har lyst til at se, hvad tankefulde mennesker har sagt om livet, partnerskaber og alle mulige andre ting mellem himmel og jord.

Tusinder af citater – nok de fleste på engelsk – ligger klar i en database på internet (i ”skyen”) og bliver hver eneste dag suppleret med nye. Et udvalg af dem bliver downloadet og opdateret på ens smartphone via en Quotes app – og her fra sendes de så trådløst videre til smart-uret og brugerens underarm.

Man kan fra What? Quotes uret vælge både kategori(er) af citater, man ønsker – om man har en yndlings-leverandør af kloge ord, som man gerne vil inspireres af, og hvor ofte man vil have en ny sentens vist.

Man kan selvfølgelig også skrive sine egne kloge ord ind i app’en og overføre citater, som Quotes forfatterne endnu ikke har opdaget. Desuden kan app’en naturligvis også bruges til mere jordnære ting som sms, emails, tweets eller Facebook opdateringer.

Alle tekster vises meget mere tydeligt end på normale smartwatches. Det skyldes, at Quotes har erstattet det farverige OLED display med et af e-ink i sort/hvid. Det har yderligere den fordel, at det bruger meget lidt strøm. Quotes uret skal derfor kun lades op en gang om måneden – ikke hver dag som almindelige smartwatches.

Indrømmet – What? Quotes uret ser lidt klodset ud med sit firkantede design. Selv Apple Watch er elegant ved en direkte sammenligning. Omvendt er det jo vigtigt, at man kan læse ord og tekster tydeligt – i al slags vejr og belysning.

Meget praktisk kan man justere bogstavernes størrelse og skrifttype på uret. Man kan også fin-indstille skærmens kontrast og opdeling. Skal citatet f.eks. vises på hele displayet eller kun på den øverste halvdel, mens den nedre så rummer ur, dato og notationer om ankomne opkald, emails eller kalender alarmer fra den tilknyttede smartphone.

Man kan selv vælge, om teksten skal stå hvidt på sort eller sort på hvidt på skærmen, og betjeningen er legende let: Man skal blot swipe en finger hen over skærmen for at få et citat frem, hoppe videre til næste – eller like et rigtigt godt et.

Hvis man ikke lige er til at læse citater hele tiden, er What? Quotes uret også ideelt til alle, der skriver mange sms, emails, tjekker tweets og andre social media opdateringer. Blot skal de være uden billeder, for urets skærm er til bogstaver og tal først og fremmest.

Det usædvanlige smartwatch kan i øjeblikket forudbestilles til en favørpris via iværksætter portalen Kickstarter. Her kan man sikre sig et eksemplar for 75 euro eller 559 kroner….

 

 

 

https://thegadgetflow.com/portfolio/customizable-quotes-watch/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei mobil til 15.000 kroner