Google hylder the Fab Four

Kinesisk telefon for foto-freaks

Først var der ét. Så var der to. Nu er der tre – og snart også fire.

Jeg tæller antallet af kameraer i en mobiltelefon, der just har fået et nøk via Gionee. Den kinesiske mobilfabrikant indbygger nemlig fire kameraer i sin nye S10 serie af mobiler. To foran og to bagpå.

Gionee er ikke særligt kendt på vores breddegrader, men hører til de mellemstore producenter i Kina. Og i Kina er Gionee kendt for at afprøve grænser og foreslå nye features på mobilerne.

Gionees W2017 indeholder f.eks. to hurtigt-ladende batterier i stedet for som normalt ét. Det giver en større design-mæssig frihed, og telefonen går ikke ned, bare fordi det ene batteri løber tør.

Et andet eksempel er Gionees M6 og M6 Plus, der er spækket med sikkerheds-features, kryptering osv. Gionee hævder da også, at M6 er den mest sikre smartphone, man kan købe for menneske-penge.

Tredje større innovation er så de nye Gionee S10 telefoner, der ved første øjekast ser ret diskrete og ”almindelige” ud. Som en slags blanding af en iPhone og en HTC U.

Kigger man lidt nærmere på de nye Gionees, opdager man alle kameraerne. Ét mere end mange konkurrenter, der har en dobbelt billedskyder på ryggen og en enkelt på fronten,

På Gionees S10 topmodel er der hele to selfie kameraer. Det ene med 20 megapixel sensor, det andet med 8 MP. De skal sikre hidtil uset skarpe selvportrætter – også under halvdårlige lysforhold.

På bagsiden er telefonens kameraer lidt mere almindelige – ét med 8 MP sensor og et mere lysstærkt på 16 MP og blænde f/1.8.

De mange kameraer styres af en særlig ”Hardware Engine Image Processor”, der tilbyder en række special effects, man normalt kun ser på seriøse spejlrefleks-kameraer.

Gionees S10 telefoner har også en række andre små unikke detaljer. F.eks. er fingeraftryks skanneren på fronten oval og lettere buet, så den kan læse sin brugers fingerspids hurtigere og mere sikkert end normalt.

Gionee har samtidig indbygget et helt nyt design for antenner. De skal overvinde et af mange kineser-mobilers svagheder – modtagelses kvaliteten af samtaler.

Endelig er S10 mobilerne forsynet med Android 7.0 og Gionees egen Jinli sikkerheds pakke, der beskytter mod falske opkald og sms, virus angreb og farlige ”phishing” websites på internet.

Den største model i Gionees nye S10 familie kommer med en MediaTek Helio P25 processor, 6 GB RAM, 64GB lager, en Full HD skærm på 5,5 tommer og et batteri på 3.450 mHah, der skal kunne levere 40 timers taletid og 12 timers video afspilning på en opladning.

Gionee lancerer i første omgang sine kamera-fyldte nye mobiler på det kinesiske marked, men efter sommerferien skal S10 telefonerne rulles ud på eksport markederne. Muligvis også til Europa.

Den største af telefonerne koster 2,599 kinesiske yuan. Det svarer til ca. 2.650 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google hylder the Fab Four