Bordet er smart på flere måder

Kineser blander sig helt i top

Indtil nu har USA siddet godt og sikkert på flæsket – undskyld finanserne – når det gjaldt verdens mest værdifulde selskaber.

Den position begynder nu så småt at ryste, for Kina har ved den seneste status erobret en pladsr i den globale elite af virksomheder, der er mere end 500 milliarder USD værd – over 3,2 billion kroner. For første gang er der også et kinesisk firma i den fornemme og meget rige Top-5.

Den kinesiske tech-gigant Tencent har mere end fordoblet sin børsværdi igennem det seneste år. Det er nok til at overhale og slå Facebook ud af det globale selskabs fem mest værdifulde.

I modsætning til de fire andre i Top-5 er Tencent nærmest totalt ukendt i Danmark – medmindre man handler med eller har andre aktiviteter i Kina

Tencent er mest kendt for sin Facebook Messenger konkurrent WeChat, der har knap en milliard brugere – stort set kun i Kina. Men Tencent er også verdens største producent af online spil og står bag hundreder af datterselskaber med bl.a. web-portalen QQ, Spotify konkurrenten Tencent Music med over 600 mio. brugere, produktion af smartphones, salg af online annoncer osv. osv.

Tencent er det første asiatiske firma, der bryder den globale 500 milliarder USD grænse. Rent faktisk kan kineserne nu også prale af at have overhalet Facebook som verdens største social media virksomhed.

WeChat beskyldes også for at være skyld i, at Apple aldrig har fået det store fodfæste på det kinesiske marked. WeChat forhindrer med sine mange brugere kineserne i at logge ind på Apples lukrative marked for apps og services som Apple Music.

Alle disse ting ligger integreret i We Chat, der er både social media, meddelelses-tjeneste, PayPal lignende betalings-tjeneste, Uber og mange flere ting i én app.

Tencents guldklump er WeChat, der har næsten en milliard brugere langt de fleste i Kina.

Med sit vilde hastværk har Tencent også overhalet sin store rival på det kinesiske marked, Alibaba, der endnu ikke har nået de 500 milliarder, men er tæt på.

Alibaba er verdens største handels-platform, der overgår selv Amazon i omsætning og værdi. Desuden har Alibaba en populær løsning til mobil betaling, Ali Pay, der lige er præsenteret i Danmark via stormagasinet Illum.

Det bliver interessant at se, om Tencent kan holde sit vækst-tempo. Allerede nu er Tencent værdisat 50 gange højere end det forventede overskud i år. Til sammenligning er Apple 20 gange mere værd end sin indtjening.

For en god ordens skyld skal jeg måske lige forklare, hvem to af de andre super-værdifulde selskaber er i infografikken. Alphabet på andenpladsen er et andet navn for Google, mens Berkshire Hathaway er det investerings-selskab, der styres af Warren Buffett – en af verdens rigeste mænd….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bordet er smart på flere måder