3 gør mobile data billigere

Kina kaster sig over luksus mobiler

Salg af deciderede luksus-mobiler har aldrig været den store forretning. Flere har forsøgt sig med at sælge telefonernes Rolls-Royce eller Bentley, men ingen er sådan rigtig lykkes. Heller ikke Nokia, der gennem flere år kørte datterselskabet Vertu med mobiler i kostbare materialer.

Man skulle ellers tro, at der var publikum nok til at købe smartphones i prisklassen 50.000 til 200.000 kroner. Bare se på de globale salgstal for Rolls, Bentley, Aston-Martin, Ferrari, Mercedes, Maserati eller Toyota Lexus.

Men tilsyneladende foretrækker disse rigmænd m/k at købe tunede eksemplarer af iPhones eller Samsung Galaxies – iklædt guld, titanium, læder og diamanter – i stedet for at købe luksus mobiler af et eget mærke.

(Foto: 8848)

Ikke desto mindre forsøger Kina sig også i den genre. I december sidste år lancerede den lille Beijing Everest Mobile Communications fabrik sin første 8848 model med det lidt beskedne efternavn M5. Salget af og efterspørgslen må have været tilstrækkeligt blandt velhavende kinesere, for den 29. marts er der verdens-premiere på 8848 M6.

8848 bliver dermed verdens første med en 5G mobil i den absolutte luksusklasse – medmindre vi indregner de guld-iklædte Galaxy S20 modeller, som russiske Caviar producerer på basis af nye Samsung telefoner.

8848 M6 kommer med et chassis og cover i rent titanium. Det ydre kan skræddersys efter kundens ønsker med læder i forskellige farver, pynteting i ægte guld, ædelstene osv. Alle 8848 mobiler har desuden et klassisk Schweizer-ur placeret på ryggen. Digitalure er simpelthen for tarvelige.

Når 8848 præsenterer sine telefoner, sker det på goe gammel konventionel vis. (Foto: Weibo)

Den nye kinesiske VIP-telefon udstyres naturligvis med den seneste nye Snapdragon 865 processor. Der er 12 GB RAM og 1 TB lager som standard. AMOLED skærmen er på 6,01 tommer og i fornem Quad HD+ kvalitet. Endelig rummer hovedkameraet på bagsiden en 64 megapixel sensor, der kan sk

Kineserne er normalt vant til at kunne købe mobiltelefoner til betydeligt lavere priser, end vi betaler for i Danmark. Det samme bliver nok også tilfældet med 8848 M6, der ventes at koste fra 15.000 yuang på sit hjemmemarked. Dertil kommer alt ekstra-udstyret. Basis-prisen vil direkte oversat sige ca. 15.000 kroner inden EU-told og dansk moms….

(Indledningsfoto: Beijing Everest)

Sådan ser invitationen ud til premieren på den nye kinesiske luksus-telefon. Det kunne tyde på, at den fås med et diamant smykke på ryggen. (Foto: Weibo)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 gør mobile data billigere