Xiaomi går i hælene på Nike og Adidas

Kender du dit mobilforbrug godt?

Det kan godt være, at tusinder af danskere lader sig lokke af de mange tilbud på billige mobiltelefon abonnementer, som tv-reklamerne bugner af for tiden.

Men faktum er, at over halvdelen af alle danskere (54 pct) ikke aner, hvad deres reelle mobil forbrug er – og derfor ikke har et abonnement, der passer præcist til dem.

Det betyder samtidig, at den typiske danske telekunde ikke ved, om han eller hun betaler for meget for sin telefoni. Måske kunne de ligefrem spare  over 100 kroner om måneden eller 1.500 kroner om året på udgifterne til deres smartphone.

Det er resultatet af en ny undersøgelse, som analyse firmaet Wilke har foretaget for teleselskabet 3.

Foto 3

Analysen skal (selvfølgelig) reklamere for 3’s særlige ”abonnementstjek” løsning, men den rører også ved noget generelt:

Er de billigste abonnements priser også virkeligt de billigste og de bedste i forhold til det forbrug, den enkelte mobilkunde har? Tager det supergode tilbud f.eks. hensyn til, om abonnenten taler meget eller lidt i telefon, sidder på Snapchat døgnet rundt eller downloader video og tv i stor stil?

3 mener, at teleselskaberne har et ansvar over for deres kunder. De skal rådgive og vejlede i at finde det rette abonnement til hver enkelt bruger. Ikke bare kanonsælge et tilbud, der skal passe til alle.

Tager dit mobil abonnement hensyn til, at du rejser meget? (foto: 3)

3 giver samtidig fem gode råd til alle mobilbrugere om, hvordan de selv kan være med til at trimme deres abonnement:

Kend jeres behov
Ringer I meget sjældent, skal I måske ikke have fri tale. Streamer I mange film, er 5 GB måske ikke nok. Rejser I meget, skal I måske have et abonnement med tale og roaming i udlandet.

Nogle teleselskaber har en selvbetjeningsside, hvor I kan se jeres aktuelle forbrug på jeres seneste regninger. Det gør det nemmere at skabe sig et overblik over ens mobilforbrug-

Ellers kan man som kunde altid ringe til sit teleselskab og bede om en oversigt eller få rådgivning, om ens abonnement passer sammen med ems forbrug.

Abonnementets indhold
Er I flere i familien? Hvilke services er inkluderet? Har I købt forsikring? Svar på disse spørgsmål kan være med til at spare en masse penge hver måned.

Nogle har brug for en mobilforsikring, så de kan være dækket, hvis uheldet er ude, og de taber deres telefon.

Andre er flere i familien og kan med fordel købe et abonnement, hvor de kan dele data. Nogle rejser meget og kan vælge et abonnement, hvor man kan tale til samme priser i udlandet som i Danmark.

Indholdstjenester eller ej?
Har I brug for de indholdstjenester, som abonnementet kan indeholde?

Det kan være fristende at få en masse ekstra services med i sit abonnement, men hvis I aldrig bruger dem, ender de med at blive penge, der flyver ud ad vinduet hver måned.

Hvis I bruger penge på streaming tjenester eller musik tjenester som Deezer eller Spotify hver måned, kan der omvendt være penge at spare ved at inkludere dem i jeres mobil abonnement eller tilkøbe dem med rabat via teleselskabet.

Tjek markedet godt
Udbud og tilbud ændrer sig hele tiden – både med hensyn til pris og indhold.

Nogle abonnementer udgår og bliver erstattet af nye med mere data eller tale – og gode tilbud bliver løbende lanceret. Samtidig kan jeres personlige forbrug ændre sig.

Tjek derfor jeres abonnement hver tredje måned og undersøg, om jeres teleselskab tilbyder gratis skift af abonnements type.

Ekstra gebyrer
Hvorfor betale mere end højst nødvendigt for at betale sin regning?

Hvis man får regningen sendt med posten, kan det hurtigt koste 50 kroner ekstra om måneden. Betalings service er langt billigere. Nogle teleselskaber tilbyder sågar gratis betaling, hvis man gør det via selvbetjening.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xiaomi går i hælene på Nike og Adidas