Xiaomi CC9 Pro bliver til Mi Note 10

Kan grønne blade lave bio-benzin?

Planter er en utrolig vigtig ting i vores liv. Uden dem ville vi mennesker ikke kunne overleve. Helt bogstaveligt. Hvorfor bliver vi så ved med at udrydde træer og andre grønne planter? Det er som at save på vores egen gren.

Grønt har altid været godt for øjnene – og for lungerne og for vores maver. Grønne planter kan være smukke at se – berolige vores stressede sind. De er også vigtige for vores daglige ernæring. Og så glemmer mange ofte, at planter er uhyre praktiske. De kan nemlig forvandle carbon dioxid (CO2) og forvandle det til ilt.

Selvom tusinder af miljø-projekter forsøger at plante millioner af nye træer verden over, er det ikke nok til at kompensere for dem, vi fælder. Vi ødelægger mere, end vi kan få nye til at gro og udvikle grønne blade, der ”æder” det grimme CO₂.

(Foto: University of Waterloo)

Sådan har det været hidtil. Indtil der nu kom en lille positiv nyhed fra et universitet i Canada. Her fortæller forskere, at de har udviklet et kunstigt plante-blad, der kan imitere det grønne blads særlige evner. Det kan absorbere CO₂, men dog ikke forvandle det til ilt. I stedet kommer der flydende bio-brændstof ud af forvandlingen.

Den store engelske avis ”The Independent” har lanceret nyheden og samtidig interviewet lederen af forsknings-projektet på University of Waterloo:

”Vores nye teknologi har opnået en effektivitet på 10 procent. Det er allerede højere end planternes naturlige fotosyntese på omkring én procent. Det næste bliver at finde industrielle partnere, så vi kan være med at producere store mængder biobrændstof,” forklarer Yimin Wu fra universitetet i den canadiske delstat Ontario.

Som med de fleste store opfindelser og teknologiske gennembrud vil det tage et stykke tid, før vi ser resultatet i vores dagligdag. De første informationer lyder imidlertid lovende – også som en mulig afløser for fossil benzin, olie og diesel….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xiaomi CC9 Pro bliver til Mi Note 10