Bentley bilister får super internet

iPhone Xs har overtaget magten i DK

Hvis der var nogen mennesker, som skulle være i tvivl om, at Danmark er et rigtigt Apple land, behøver de bare at se på hitlisterne over de mest solgte smartphones i vores lille land i oktober.

Der står malet iPhone overalt, og de nye Xs modeller, der kom i september, har allerede overtaget herredømmet hos danske mobiltelefon købere.

7 af de 10 mest solgte smartphones hos både teleselskabet 3 og hos Telia har det berømte æble logo på. Begge steder er det den ”lille” iPhone Xs, som er faldet bedst i køberne smag.

Det er lidt interessant, for meldinger fra USA fortæller, at amerikanere køber langt flere store Xs Max mobiler med 6,5 tommers skærm end den ”almindelige” Xs med 5,8 tommers skærm.

Huaweis P20 Lite var en af oktobers populære telefoner i Danmark. I november og december bliver den nok fortrængt af de nyere Mate 20 modeller.

Det har næppe noget med prisforskellen at gøre, og at danskerne er begyndt at blive nærige. Traditionelt er Danmark nemlig et af de lande i verden, hvor der sælges forholdsvis flest af de dyre toptelefoner.

Lige så markant som Apples dominans på oktobers salgslister er Samsungs næsten totale fravær. Kun hos Telia har Samsung en enkelt telefon med i Top-10. Så klarer Huawei sig straks bedre med to mobiler i toppen hos både 3 og Telia.

Huawei vinder mange nye tilhængere hos de mennesker, der gerne vil bruge deres mobiltelefon til mere end almindelige snapshots og selfies. Nye og relativt dyre Huawei modeller som P20 Pro fra foråret eller den helt nye Mate 20 Pro er udstyret med kameraer i den absolutte topklasse, som også seriøse fotografer er tilfredse med.

OnePlus er langt mindre end Apple, Samsung eller Huawei, men klarer sig fint  i Danmark. Hos 3 når OnePlus lige netop at komme med i Top-10 med sin “gamle” 6’er model. Nu er den nye OnePlus 6T telefon kommet, og den vil formentlig påvirke placeringerne i november.

OnePlus er det eneste “lille” telefon mærke, som i øjeblikket kan mænge sig med Apple og Huawei. I oktober ser det ud, som om OnePlus 6 solgte bedre i Danmark end nogen Samsung Galaxy telefon.

Måske OnePlus har glæde af danskernes ”David og Goliath” følelse. Ofte ser man Danmark holde med små lande i deres kamp med store naboer. Det ville jo passe fint med OnePlus’ position med kun én model mod rivalernes fem, ti eller femte forskellige.

Både Apples iPhone Xr og OnePlus 6T telefoner er kommet for sent til at sætte det helt store præg på oktobers salgstal. Det bliver spændende at se, hvor langt op på Top-10 listerne de kravler her i november og december….

Her er de 10 mest solgte smartphones hos 3 i oktober:

  1. iPhone Xs (indledningsfoto)
  2. iPhone 6S
  3. iPhone 8
  4. iPhone Xr
  5. iPhone Xs Max
  6. Huawei P20 Lite
  7. iPhone 7
  8. Huawei Mate 20 Lite
  9. iPhone 8 Plus
  10. OnePlus 6

Hos Telia ser Top-10 sammensætningen lidt anderledes ud:

  1. iPhone Xs
  2. iPhone Xs Max
  3. iPhone 8
  4. Samsung Galaxy S9+
  5. Huawei P20 Lite
  6. iPhone X
  7. Huawei P20 Pro
  8. iPhone 7
  9. iPhone 8 Plus
  10. iPhone Xr

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bentley bilister får super internet