Telenor går frem i Danmark

iPhone SE er 95 pct. iPhone 8

I de senere år har Apple slået meget på tromme for, at koncernen satser voldsomt på grøn energi og genbrug af materialer. Apples flotte nye og cirkel-runde hovedsæde i Silicon Valley kører således næsten udelukkede på sol-stråler.

Apple har også reklameret med, at firmaets nye produkter langt hen ad vejen indeholder aluminiumm, der er genbrugt. Alligevel kommer det nok som lidt af en overraskelse, at firmaets nye  iPhone SE telefon langt hen ad vejen er en gammel iPhone 8 i nye klæder og med et nyt modelnavn.

Nu, hvor den billige iPhone SE er kommet på markedet, har flere medier kunnet skille telefonen af for at se, hvad den indeholder. De afslører nu, at både chassis, mange komponenter og kameraet på ryggen er identisk med den tre år gamle iPhone 8.

Hvis man ikke lige ve’ det, kan man ikke se det. I afklædt tilstand er den nye iPhone SE og den ældre iPhone 8 næsten identiske. (Foto: iFixit)

Meget apropos er Apple så holdt op med at sælge 8’eren, efter at SE modellen er kommet på gaden. iPhone 8 var ellers meget populær blandt danske købere, der ikke havde lyst til at betale en mindre formue for den nyeste iPhone 11 eller iPhone 11 Pro.

I den video, der følger med denne artikel, kan I se, hvordan man kan tage et hovedprint – et såkaldt motherboard – fra iPhone 8 og sætte det i en iPhone SE. Det fungerer – og det samme gør et SE-board i en iPhone 8.

Skærm, opstart, højttalere, den haptiske styring og selfie-kameraet kører upåklageligt. Kun hoved-kameraet på bagsiden fungerer ikke, men det skyldes formentlig kun, at Apple har monteret det anderledes på hovedprintet.

En anden test hos iFixit viser, at kameraet er det eksakt samme som på iPhone 8. At det kan tage bedre billeder og har flere tricks på lager som f.eks. en Bokeh effekt, kan forklares med en anden software og en stærke chip til at styre fotograferingen med

Den eneste reelle forskel på iPhone 8 og iPhone SE er derfor en hurtigere processor (nu en A13 Bionic chip), kameraet og den anvendte batteri konnektor. Desuden har SE fået Wi-Fi 6 og Bluetooth 5.0, hvad den ældre 8’er ikke kan byde på.

Apple er sædvanligvis ikke særlig glad for at afsløre tekniske detaljer om sine telefoner. Så lad mig komme med nogle specifikationer på den nye iPhone SE:

Apple reklamerer med, at det enlige kamera i iPhone SE kan meget mere end på andre telefoner. Det skyldes udelukkende software, for selve kamera hardwaren er den samme som i den tre år gamle iPhone 8. (Foto: iFixit)

Processoren er Apples A13 Bionic, der også sidder i de dyrere iPhone 11’ere. Den nye SE kommer med 3 GB RAM. Batteriet er identisk med iPhone 8’s. Det vil sige 6,96 wH eller 1,821 mAh. Det er ca. 50 procent mindre end på en iPhone 11.

Summa summarum er mindst 90 procent af iPhone SE identisk med den tre år ældre iPhone 8. Nogle vil sågar sige 98 eller 99 procent.

Den form for genbrug gør Apple ikke kun for at polere sit grønne image. Meget vigtigere er, at de mange gamle komponenter gør det muligt at sælge den nye iPhone SE meget billigt. 3.700 kroner er normalt ikke en pris, man forbinder med Apple og iPhones….

(Indledningsfoto til artiklen: Apple)

Batteri og chip til haptisk betjening er de samme i iPhone SE og iPhone 8. (Foto: iFixit)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Telenor går frem i Danmark