Det plads-besparende juletræ

iPhone lysten nede i en bølgedal

Det er meget modstridende historier, man i øjeblikket hører om Apples seneste iPhone. Ingen tvivl om, at de er de teknisk set bedste Apple mobiler nogensinde. Men de er samtidig også de dyreste, og salget af dem går tilsyneladende ikke helt så godt som forventet. Måske lige med undtagelse af i Danmark, der er et af de mest æble-tro lande i verden.

Traditionelt har iPhones også været en meget eftertragtet julegave. December er den måned af året, hvor der sælges flest mobiltelefoner i verden – også for Apples vedkommende. Men måske den æra er ved at være slut.

Ifølge den schweiziske storbank UBS ligger publikums planer for at købe en ny iPhone nemlig på det laveste niveau i fem år.

United Bank of Switzerland har spurgt 6.900 forbrugere i fem lande om deres aktuelle købs-intentioner for en ny smartphone. Resultatet er et markant fald i iPhone planerne i alle analysens markeder.

Apples elegante butikker sælger ikke så mange nye iPhones som tidligere.

I USA siger f.eks. kun 18 pct, at de vil købe en ny iPhone i de næste 12 måneder. For et år siden lå procenten på 21. Det laveste tal i de seneste fem år stammer fra oktober 2015, hvor kun 17 pct. havde lyst til at købe en iPhone. Det var lige efter, at Apple havde lanceret iPhone 6S og 6S Plus.

Særlig galt ser det ud til at gå i Kina, der ellers er Apples næststørste marked i verden. Her har kun 23 pct af de adspurgte planer om at købe en ny iPhone lige nu, selvom netop iPhone er et større status symbol for kineserne end landets egne smartphone mærker.

For et år siden kunne seks procent flere kinesere – næsten 30 pct – godt tænke sig at købe en iPhone. Måske Apple har skruet sine priser et nøk for højt, eller Kinas egne Huawei, Xiaomi, OPPO, Vivo, OnePlus, Lenovo, Meizu, ZTE osv er blevet mere attraktive i kinesiske forbrugeres øjne.

Apples “billige” iPhone Xr er en af kun syv smartphones, som har opnået over 100 point i kvalitet hos foto eksperterne fra DxOMark.

”Investorers forventninger til denne sæsons nye iPhones er dæmpet. De regner med et fald på to procent i iPhone salg i 2019. Det lavere styktal vil dog blive opvejet af en én procent stigning i omsætning, fordi hver telefon koster mere end for et år siden,” forklarer UBS analytikeren Timothy Arcuri.

Den schweiziske banks vurdering ligger helt på linie med en anden analyse, der for nylig blev offentliggjort af Mixpanel. Den viste, at selv trofaste iPhone-brugere køber færre nye modeller end i tidligere år.

En nedgang i Apples iPhone salg forudsiger også analytikere fra den store japanske bank Nomura i dag. Mens Apple ventes at sælge 218 millioner telefon i år, vil det tal falde til 204 millioner næste år.

Apple har dog også lidt at glæde sig over. Firmaets seneste nye “billige” model – iPhone Xr – er nemlig blevet kåret som en af verdens syv bedste foto-mobiler af de højt anerkendte specialister hos DxOMark.

Hitlisterne fra DxOMark bruges som international reference for både deciderede foto-apparater og smartphones med kamera i. Med 101 points overgås iPhone Xr kun af Huawei P20 Pro på en suveræn førsteplads – og af iPhone Xs Max, HTC U12+, Galaxy Note9, Xiaomi Mi Mix 3 og Huawei P20 i kamera kvalitet….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det plads-besparende juletræ