Hvis Pokemon var en “Looney Tune”

iPhone displays får mystisk grønt skær

Hvis du som ejer af en iPhone 11 telefon synes, at skærmen er begyndt at blive mere grøn på det seneste, er det ikke, fordi du er ved at blive farveblind.

Du er snarere en af mange ofre verden over, der oplever mystiske ting på skærmen hos deres Apple mobil. Den grønne farve optræder i korte perioder ad gangen og mest, når man tænder for sin iPhone eller skifter mellem normal og natte-skærm.

Ifølge det amerikanske medie ”MacRumours” er de nyeste iPhone modeller hårdest ramt af det grønne fænomen. Der et iPhone 11, 11 Pro og 11 Pro Max, men der er også rapporter om fejlen på iPhone X og Xs.

Apple er ved at undersøge, hvor fejlen stammer fra. Meget kunne dog tyde på, at den er kommet med opgraderingen til iOS 13.4 styresystemet.

Nogle oplever nemlig, at fænomenet forsvinder, når man opgraderer til den endnu nyere iOS 13.5 version, der lige nu ligger i beta og altså ikke er helt komplet endnu.

Andre brugere hævder, at de først har fået problemet, efter at de har lagt iOS 13.5 på deres iPhone. Med andre ord slås Apple med en fejl, ingen rigtigt ved, hvor fejlen kommer fra.

Apple understreger, at de grønne plamager på skærmen hverken skader telefonen eller brugernes øjne. Firmaet er dog i gang med en ny opgradering – iOA 13.5.5 – der formentlig indeholder en rettelse til fænomenet.

(Indledningsfoto til artiklen: Apple)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis Pokemon var en “Looney Tune”