Intel laver chip, der kan lugte

I disse år har forskere og udviklingsfolk enormt travlt med at finde på nye ideer, hvor kunstig intelligens (AI) kunne bruges med fordel.

I dag er AI ikke længere begrænset til robotter eller forsikrings-selskaber, der lader computere vurdere sandsynligheden for, at en anmeldelse er falsk.

Meget mere udbredt er kunstig intelligens på moderne smartphones, hvor den hjælper med at tage bedre fotos, lave den optimale beskæring eller finder den rette blænde til de aktuelle lysforhold.

Også i de nye personbiler sidder masser af AI. De bruges f.eks. til de mange digitale assistenter, der holder automatisk afstand til den foran-kørende, advarer ved vejbane-skift osv.

Det næste sted, vi støder på kunstig intelligens, kunne være i næsen. Eller rettere AI kunne afløse den menneskelige lugtesans og måske opdage farlige ting i luften, længe før vi selv registrerer dem.

En af verdens største producenter af mikroprocessorer – Intel -har nemlig udviklet en duftende chip. Det er sket i samarbejde med forskere på Cornell University. Chippen lyder navnet Loihi og hører til den race, man kunne kalde ”neuro-morfiske.”

Indeni den uskyldigt udseende chip sidder algoritmer og neutrale netværk, der kan imitere processerne i hjernens lugte-center. Det hedder også det ”olfaktoriske system.”

Allerede i sin første version kan Loihi chippen identificere 10 forskellige lugte, der blev sendt igennem en vindtunnel. Og nok så forbløffende: Loihi kunne lære at duftene at kende efter blot ét forsøg.

Andre lignende forsøg, hvor store computere blev anvendt, har hidtil krævet mindst 3.000 trænings-sessioner. Loihi kunne sågar adskille lugte fra hinanden, når flere af dem blev sendt afsted på samme tid.

Nabil Imam, der er en af de ledende forskere ved projektet, kan sagtens forestille sig, at Loihi om nogle år kan indgå som en vigtig del af en elektronisk næse.

Den vil dog næppe kunde registrere Covid-19 virusser, sådan som mange mennesker sikkert kunne drømme om lige nu. Den skal heller ikke transplanteres til ansigtet på en person – medmindre det er i en James Bond film.

Den kunstige snude skal snarere bruges på fabrikker, kraftværker, laboratorier og andre steder, hvor farlige substanser kan spredes gennem luften….

(Indledningsfoto til artiklen: Tim Herman / Intel Corporation)