Rossignol laver de første ”smarte” ski

Instagram har 400 mio. brugere hver dag

Det er ikke kun hovedforretningen Facebook, der går godt. I datterselskabet Instagram løber væksten nærmest i raketfart.

Den populære foto-dele-tjeneste har nu 400 millioner daglige brugere. 100 millioner flere end for bare syv måneder siden.

De fine Instagram tal er ikke meldt officielt ud endnu, men Mark Zuckerberg nævnte dem i en bisætning, da han præsenterede Facebooks rekord regnskab forleden dag. Så tallene er nok gode nok.

Daglige brugere (DAUs) er mere interessante end månedlige (MAUs), fordi de viser mennesker, som virkeligt brænder for det sociale medie.

Instagrams vækst i brugertal (MAUs) over en årrække. Kilde: Statista.

Instagrams totale bruger-antal (MAU) er til gengæld officielt – lige over 600 millioner ved udgangen af december. Det er en fremgang på 100 mio. på godt et halvt år.

Instagrams succes er specielt interessant, fordi ærkerivalen Snapchat går på børsen i næste år. Med løfter om høj vækst, men store underskud.

Snapchat har i øjeblikket omkring 300 mio. månedlige brugere og knap 160 mio. daglige. Med andre ord er Snapchat stadig noget mindre end de konkurrenter, det foto-baserede sociale medie normalt sammenligner sig med.

Facebook købte Instagram for en milliard USD i 2012. Dengang havde Instagram 30 millioner brugere på iPhone/iPad og var netop lanceret til Android.

Så man må sige, at Mark Zuckerberg havde en god forretningsnæse, da man overtog Instagram. For kort efter – februar 2013 – nåede Instagram sin første milepæl med 100 millioner brugere.

Instagram er i øvrigt på vej med en ny funktion, hvor man kan dele op til 10 billeder på samme tid – ikke kun ét. Funktionen kendes allerede fra Facebooks foto albums.

Instagram prøvekører den nye feature i øjeblikket i sin nye Android app. Hvornår Album funktionen er klar i en færdig version til både iPhone og Android er ikke oplyst endnu….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rossignol laver de første ”smarte” ski