Halvdelen af alle emails er spam

IngenioSpec hjælper bæreren hjem

Seniorer går ikke længere i store og klodsede hornbriller, medmindre de selv ønsker det. Modebriller i rap design er efterhånden lige så almindelige hos Danmarks pensionister som hos deres børn og børnebørn-

Det næste trin bliver at få ældre medborgere til at tage intelligente briller. De er online hele tiden via trådløse netværk – og de giver mange fordele for mennesker, som måske ikke går så godt på benene længere og/eller føler sig meget alene.

Amerikanske IngenioSpec har lige præsenteret sit første forslag til kloge briller, der indeholder elektronik og en portion kunstig intelligens i deres stel.

Brillerne kan nemlig samarbejde med digitale personlige assistenter som Amazons Alexa, Apples Siri eller Google Assistant. Dem kan de f.eks. udnytte til at lade brillerne fungere som en håndfri telefon, der står i Bluetooth forbindelse med en smartphone.

Brillerne kan også have indbygget højttaler efter ”bone conduction” princippet, hvor lyden transmitteres til ørerne via vibrationer i brugerens kranie, rygrad og kindben. Den idé kan f.eks. anvendes til formidling af meddelelser, nyheder, musik, tv-lyd osv.

Den konstante online forbindelse gør det muligt for pårørende, hjælpere, læger og sundheds-myndigheder at holde kontakt med brille-bæreren. Teleselskaber kan tilbyde alarm-services, som aktiveres direkte fra den kloge brille. Familie, hjemmehjælper, Falck, politi, akutlæge osv bliver advaret, når der er noget galt.

Brille-etuiet fungerer samtidig som trådløs oplader af batteriet.

Brillerne har tillige GPS integreret. Den kan f.eks. udnyttes, hvis den ældre spørger sine briller om, hvordan han eller hun kommer til supermarkedet. Bliver bæreren væk eller ikke kan finde hjem igen, kan den digitale assistent hjælpe sin bruger med en skridt for skridt guide til at finde tilbage til sin bolig.

I den første version af IngenioSpec’s Smart EyeWear aktiveres den personlige assistent via en knap på siden af stellet. Senere ventes brillerne også at kunne udnytte stemmestyring, så bæreren kan beordre sine ”forsats-glas” til at udføre bestemte opgaver som f.eks. at ringe en person op.

Omvendt forestiller IngenioSpec sig også, at man via en app på mobiltelefonen kan lade brillerne minde bæreren om, at han eller hun skal huske at drikke vand, få noget at spise, tage sin medicin eller sørge for at få rigelig med søvn.

De kloge briller har lyssensor indbygget. Begynder brugeren at bevæge sig rundt i et mørkt lokale, tændes automatisk to LED “forlygter” på brillestellet.

App’en og brillerne kan holde øje med, om bæreren får bevægelse nok i løbet af dagen. Elektronikken i brillerne sidder vandtæt beskyttet, så den ikke bliver beskadiget i regnvejr, eller hvis bæreren taber brillerne i toiletkummen og håndvasken.

Skulle bæreren stå op midt om natten eller i et buldermørkt rum, tænder IngenioSpec automatisk et par LED-lamper forrest på stellet. Det er da smart.

Uheldigvis har IngenioSpec ikke sine kloge briller helt færdige endnu. Det vil nok tage omkring et år, før de kommer på markedet. En pris på et sæt briller oplyses derfor heller ikke endnu….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvdelen af alle emails er spam