Så lidt koster materialerne i din mobil

Illy 20 år i samme design

God morgen. Dagens første indlæg på min blog skal have noget med millioner af danskeres morgen rutine at gøre. Nemlig dagens første kop kaffe, der hurtigt kan blive til nogle stykker i løbet af en (ifølge DMI) ret regnfuld og blæsende lørdag.

Kaffemaskiner er lige så meget en videnskab som at vælge den rigtige bil eller cykel. Praktisk anvendelse, design, pris og personlige præferencer blander sig i en stor pærevælling.

Den nyeste af slagsen – og tilmed en af smukkeste (synes jeg) – er Illy X1 Anniversary Edition fra Italien. Klassisk i linierne, men med anvendelse af de nyeste kaffe kapsler.

Designet af den ovale forplade stammer helt tilbage fra 1935.

Alene at den nye X1 bruger kapsler, kan få kaffe-vandene til at dele sig. Nogle mener, at filterkaffe er det bedste. Andre mener, at man da kan kun drikke kaffe, hvor man lige har kværnet bønnerne. Mens endnu flere holder sig til det nemme – et par skefulde pulverkaffe i et krus med varmt vand.

Den oprindelige Illy X1 blev skabt for 20 år siden af designere Luca Trazzi. Dengang som en ren espresso maskine – man er vel italiener. Kapsler fandtes ikke på det tidspunkt.

Til gengæld er designet blevet berømt og forbillede for mange andre espresso maskiner. En X1 er ægte brugskunst at have stående i køkkenet. Kaffen smagen næsten bedre – bare den er brygget på den gammeldags udformede maskine.

X1 er ikke længere kun en espresso maskine. Den kan også bruges til filterkaffe, cappuchino, latte eller te. Derfor kan kopholderen nu justeres i højden.

Luca Trazzi står også for linierne på den nye 20-års jubilæums model. Den ligner sig selv, men er fuldt moderne med en række nye features og detaljer.

Først og fremmest kan X1 bruge Illy kaffe kapsler – og som den første de nye Americano varianter. Ikke kun espresso. Den har fået en mælke-skummer, så man kan lave sine egne cappuchino eller caffe latte. Og den hare fået en kopholder, der kan justeres i højden. Nu er der jo brug for kopper i forskellige størrelse end kun til en dobbelt espresso.

Det karakteristiske udseende stammer helt tilbage til 1935. Så gammel er designet af forpladen fra den klassiske Illetta med gammeldauws knapper på hver side af et rundt termometer med analog visning.

Betjeningen ligner instrument brædtet i en sportsvogn i veteran klassen.

Lad jeg dog ikke snyde af det retro ydre. Indenbords er Illy X1 helt moderne. Den kan således koge vand til te og går automatisk over på standby efter 10 minutter for at spare strøm.

Illy X1 Anniversary Edition fås i en række forskellige farver. Jeg synes nu, at kaffemaskinen er flottest i stål. Men det er jo en smagssag. Ligesom god kaffe.

Den nye gamle kaffemaskine koster typisk omkring 5.500 kroner på det danske marked….

 

https://www.kaffekapslen.dk/x1-kapselmaskine-staal-illy-francisfrancis.html

https://www.youtube.com/watch?v=5k6gMH3kSps

http://www.extravaganzi.com/illy-x1-celebrates-anniversary-special-edition/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så lidt koster materialerne i din mobil