Ikke kun Facebook holder øje med dig

Facebook har høstet meget kritik for sin indledende reaktion på Cambridge Analytica skandalen.

Først forsøgte verdens største sociale medie at nedspille problemet via en talsmand. Facebook var blevet snydt, og Cambridge Analytica havde løjet.  At Facebook selv kunne have en vis del af skylden i miseren, var svært at spore.

Et par dage efter vendte Facebook på en tallerken. Sikkert først, da man opdagede, hvor dyr denne skandale kan blive for det sociale medie med over 2,2 milliarder brugere verden over. Både politisk, økonomisk og i et smadret image.

Topchef Mark Zuckerberg tonede frem på tv, hvor han undskyldte uforbeholdent. Efterfølgende rykkede Facebook helsides-annoncer i de store britiske dagblade med budskabet ”We have a responsibility to protect your information. If we can’t, we don’t deserve it.”

Først nu indrømmer Facebook, at de kunne have håndteret sagen bedre – og have stoppet skandalen for flere år siden. Cambridge Analyticas ”støvsugning” af 50 millioner Facebook brugeres personlige informationer stammer helt tilbage fra 2014, men er først kommet til den store offentligheds kendskab for en uge siden:

“This was a breach of trust, and I’m sorry we didn’t do more at the time”, fortsætter Mark Zuckerberg i sit statement. Og det kan han jo have ret i.

Zuckerberg skøjter dog behændigt uden om, at Cambridge Analytica skandalen kun er toppen af isbjerget og en uheldig afsløring af den forretnings-model, som Facebook er blevet ufattelig velhavende af:

Nemlig at indsamle sine medlemmers data og bruge informationen til at målrette reklame til hver enkelt anvender. Det er sød musik i annoncørers øren, fordi de så ikke spilder masser af penge på at sprøjte budskaber ud til folk, der slet er interesseret i deres produkt.

I tilfældet Cambridge Analytica var det bare ikke en ny sko-model, der skulle sælges ved at målrette reklamerne ved hjælp af personlige informationer. Det var at påvirke menneskers politiske holdninger og skabe usikkerhed og splid med fake news. Spørgsmålet er, om det er ulovligt. I hvert fald mere farligt for et demokrati.

I al retfærdighed skal jeg nævne, at Facebook bestemt ikke er ene om at om udnytte brugeres informationer på den måde – deres alder, køn, adresse, interesser, politiske holdninger osv. Det gør alle sociale medier – ikke kun Facebook.

Det gør mange andre online services som f.eks. dating sites, webshops af alle slags, populære apps – ja selv de medier, som i øjeblikket flår Facebook fra hinanden i kritik. De bruger alle cookies, som i bund og grund også er en data-opsamler a la Facebooks. Jeg var lige ved at sige – fej lige for egen dør.

Data-opsamling har altid eksisteret i marketing og, når man ville vide lidt mere om sit publikum. Helt tilbage fra den lokale købmand i landsbyen. Han kendte til sine kunders favoritter, og hvad de ikke gad spise. Han kendte deres fødselsdage og vidste, hvornår der var store mærkedage som f.eks. bryllupper på vej. Så kunne han købe ind til begivenheden og i god tid foreslå gaver, nyt tøj at bære, blomster osv.

Med andre ord er data-opsamling ikke en fejl, men en feature.

Hvad vi er vidne til i øjeblikket, er data-opsamling i yderste konsekvens. Sammen med Google er Facebook verdensmester på dét punkt.  De to sidder solidt på reklame-omsætningen i internet. Facebook henter alene hvert femte annonce-krone online. 19,9 pct. markedsandel har Facebook og en omsætning i 2017 på 245 millliarder kroner (39,9 mia. USD) i reklamer.

Når folk lige nu er oppe i det røde felt, skal de måske også lige huske at kigge indad. Alle har været klar over i årevis, at informationer om dem selv og deres gøren og lade bliver indsamlet hele tiden – og de fleste har været ligeglade.

Havde de været mere ømtålelige med hensyn til oplysningerne, ville de nok have strammet sikkerheds-indstillingerne på Facebook og andre online tjenester. Her kan man nemlig i de fleste tilfælde – og i hvert fald på Facebook – angive, hvilke informationer der må deles med andre….