IKEA satser stærkere på elektronik
Europæere kender formentlig kun navnet Xiaomi for smartphones og forskelligt mobilt tilbehør som fitness ure og powerbanks. Ude i Asien og ikke mindst på hjemmebanen i Kina er Xiaomi imidlertid et meget stort navn, der producerer alt fra billige mobiler, over tv-apparater og elpærer til elcykler og elbiler.
Med et nyt partnerskab med den svenske møbelgigant IKEA håber Xiaomi nu at få gjort sit varemærke kendt i de fleste vestlige hjem. Samarbejdet skal samtidig give IKEA at langt større udvalg af elektroniske gadges, der kan indgå i fremtidens intelligente hjem – tingenes internet (IoT).
IKEA har for længst åbnet de første døre til tingenes internet (IoT). Møbelgiganten sælgers således egne lamper, elpærer, trådløse højttalere, kloge gardiner og borde med integreret trådløs oplader til mobilen.
På nuværende tidspunkt arbejder IKEAs elektronik fint sammen med Apples HomeKit standard til det intelligente hjem, men f.eks. ikke de mere udbredte Amazon Alexa og Google Assistent platforme.
Xiaomi har sin egen Mi Home standard og tilhørende Xiao stemmestyrede assistent, og det bliver den, som IKEA nu vil forlove sig med. Mi Home kendes stort set ikke uden for Kina, men med de fælles marketing muskler, som IKEA og Xiaomi råder over, kan det hurtigt ændre sig.
Strategisk set er det også interessant, at IKEA vælger Xiaomi som sin første store partner i elektronik i Kina. Xiaomi er lige nu hastigt på vej ind i Europa med egne produkter. Firmaet er verdens fjerde største fabrikant af smartphones. Mobilerne sælges i Danmark via teleselskabet 3,
I en fælles pressemeddelelse fortæller IKEA og Xiaomi, at partnerskabet indledes i Kina i december. Her vil alle IKEAs smarte lysprodukter blive modificeret, så de passer til Xiaomis IoT platform. IKEA produkterne kan desuden integreres med Xiaomis egne gadges som f.eks. sensorer, kameraer, alarmer, termostater, tv-apparater, mikroovne, smartphones osv….
Ingen kommentarer endnu