BaseLynx en drøm for Apple fans

IKEA får sjov lyd i februar

Det er snart to år siden, at Leifshows for første gang kunne berette om et spændende samarbejde mellem IKEA og den lille svenske producent af musik-gear Teenage Engineering.

Målet var at skabe en kollektion af musik-udstyr, der med sit friske design og stærke farver især skal appellere til det unge publikum. Nu er det omsider så vidt, at IKEA FREKVENS produkterne kommer på markedet. De kan købes i et begrænset oplag fra den 7. februar.

FREKVENS får IKEA’s ellers ambitiøse samarbejde med højttaler-specialisten Sonos til at se nærmest kedeligt og gråt ud. Det kan godt være, at IKEA’s Sonos trådløse Sonos bokse lyder godt, men fest og farver udstråler de bestemt ikke.

Det gør IKEA’s nye FREKVENS kollektion til gengæld. Den omfatter alt fra højttalere og LED-spots, over regnfrakker og spisesæt til møbler, der kan tåle, at man spilder på dem. I alt 26 produkter, der næsten alle fremtræder i stærke kulører. Teenage Engineerings varemærke.

(Foto: IKEA)

Rent musik-mæssigt er den første FREKVENS kollektion ikke helt så omfattende som den, IKEA og Teenage Engineering viste som prototyper i foråret 2018.

Bl.a. mangler pladespiller, forstærker og mixerpult. Men måske de kommer senere her til landet. IKEA stopper vel ikke på halvvejen.

Kernen i FREKVENS er et modul-opbygget musik system. Her kan man f.eks. begynde med en lille bærbar Bluetooth højttaler til 599 kroner. Den fås i sort/rød og sort/gul og kan spille 10 timer på en batteri-opladning.

Den kan kobles trådløst sammen med f.eks. spot-lamper eller en multi-lys boks. Desuden kan man udvide med en subwoofer, så der kommer mere bas. Med mål på kun 20 gange 10 centimeter er det nok begrænset, hvor mange dybe toner der kommer ud fra FREKVENS højttaleren.

IKEA giver også mulighed for at gå den modsatte vej – altså størrelse. Den nye kollektion indeholder også en ganske lille trådløs højttaler til 199 kroner, som man f.eks. kan anbringe i sit bælte eller på sin rygsæk med en klips.

Hele FREKVENS inviterer til party. Derfor kan man også købe specielle krus, en serverings-bakke, en plaid, barstole og barbord, et sofabord, indkøbsposer, en højttaler-base med lys eller en cajon-tromme.

Som nævnt kommer FREKVENS sær-kollektionen til salg hos IKEA fra fredag den 7. februar….

(Indledningsfoto til artiklen: IKEA)

Her er IKEA’s trådløse basis-højttaler til FREKVENS, Den står på em højttalerfod med lys, der blinker i takt med musikken. (Foto: IKEA)

FREKVENS kollektionen omfatter både højttalere, lys, barstol og en bærepose i sølv. (Foto: IKEA)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BaseLynx en drøm for Apple fans