Samsung Galaxy S9 og Note 9 er på vej

ID-tyverier over massemord

Med de efterhånden mange masse-skyderier, USA oplever, skulle man tro, at amerikanerne var mest bange for at blive ramt af en kugle fra en gal mand bevæbnet til tænderne med pistoler og rifler.

Men sådan er det slet ikke.

Amerikanerne er mere end dobbelt så nervøse for at blive udsat for cyber-kriminalitet eller få deres kreditkort stjålet. Det siger to af tre voksne borgere i USA (67 pct), mens 30 pct. frygter at blive ofre for terrorisme. ”Kun” 18 pct. eller næsten hver femte amerikaner er bange for at blive myrdet.

De uhyggelige tal stammer fra en ny analyse, som Gallup har foretaget.

Sammenlignet med ”gammeldags” kriminalitet ligger digitale forbrydelser meget højt i amerikanernes bevidst og nervøsitet.

Angsten for at få blive offer for identitets-tyverier ligger således lige i hælene på at få nuppet sit kreditkort eller opleve sin bankkonto blive tømt af hackere. 66 mod 67 pct ifølge Gallups undersøgelse.

Det har åbenbart sine gode grunde. Gallup har nemlig også fundet ud af, at hver fjerde amerikanske husholdning har oplevet data-kriminalitet under en eller anden form – primært via identitets tyverier.

Så er det nok meget amerikansk, at biltyverier kommer ind på en tredjeplads. Det er 38 pct. bange for i USA. Og apropos biler – så frygter 18 pct, at de bliver angrebet, mens de kører i dollargrinet.

Hver tredje amerikaner frygter indbrud i deres hjem, mens de selv er ude af huset. Tre pct. har oplevet det, men 36 pct. er bange for oplevelsen.

18 pct. er nervøse for at blive udsat for seksuelle forbrydelse, mens 8 pct. frygter for at blive angrebet eller dræbt af en kollega eller en ansat. Er de amerikanske arbejdspladser virkeligt så farlige….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung Galaxy S9 og Note 9 er på vej