Samsung nummer 1 i april

IBM Summit er stærkest af alle

Supercomputere har det lidt ligesom supersportsvogne. Man læser mere om dem, end man ser dem i virkeligheden. Og så koster de ufatteligt mange penge at købe.

Gennem adskillige årtier sad USA på tronen for verdens hurtigste computere. Fabrikanter som IBM og Cray skiftedes til at have titlen, mens forskere i andre lande kiggede misundeligt over på amerikanerne.

I de senere år har USA’s førerrolle blevet noget udvisket, og især Kina har kunne pralet med nye supercomputere, der kunne arbejde og tænke hurtigere end nogen anden maskine på denne jord.

Nu ser det imidlertid ud til, at IBM har hentet guldmedaljen hjem til Donald Trumps hjemland. It-gigantens nye Summit supercomputer er i stand til at håndtere 200.000 billioner udregninger pr.  sekund – 200 petaflops i teknisk betegnelse.

Summit computeren blev indviet og tændt i fredags. Den kan foretage 200.000 billioner kalkulationer i sekundet. (Alle fotos ORNL)

Den enorme talknuser er installeret i det amerikanske energi-ministeriums Oak Ridge National Laboratory (ORNL). Her erstatter den en Tital supercomputer fra 2012, der kunne regne med 27 petaflops. Med andre ord  er den nye IBM Summit otte gange stærkere end sin forgænger.

Supercomputere bruges primært af militæret og af forskere, der f.eks. arbejder med energi-udvinding eller skal simulere vejret. Af samme grund har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI= også en egen Cray supercomputer, der dog er noget mindre end den nye fra IBM.

Store talknusere anvendes også i fysik, biokemi, medicin, ingeniør-arbejde og kunstig intelligens. Bare at modellere en simpel kasse luft kan være meget data-krævende. Hvordan vil det så være at simulere vejret over en hel verdensdel?

En kalkulation af en simpel nuklear reaktion kan blive til en simulation af eksplosionen i en atombombe. Eller at skabe en enkelt neuron kan føre til skabelse af hjernen i en virtuel laboratorie en mus.

Den nye Summit supercomputer bygger på et IBM AC922 system med 4.608 servere. Hver af dem indeholder to IBM PowerP processorer med 22 kerner og seks Nvidia Tesla V100 grafikkort. De kan lægge deres data i over 10 petabytes af data og transportere informationerne rundt i 100 GB/s netværk.

Med alle disse fascinerende og imponerende talstørrelser er det værd at bemærke, at udviklingen i tempo ikke kun kan mærkes i supercomputere til mange millioner kroner.

ORNLs tidligere Titan maskine var f.eks. kun 200.000 gange hurtigere end en bord-pc. Den nye Summit må derfor være så stærk som 1,6 millioner gode laptops.

Og hvad med smartphones, som vi alle bærer rundt i lommerne? Well – en moderne mobil kan sagtens overhale en supercomputer, der er 30 eller 40 år gammel….

Summit er bygget af 4.608 servere med hver to superhurtige processorer i.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung nummer 1 i april