Verdens letteste bærbare med 17” skærm

I kan nu låne et Google kamera

Det er nogle år siden, at Google vakte opsigt på gader og veje, når deres personbiler med kamera på taget kørte rundt i geografien for at optage fotos til Street View.

Siden har de fleste vel været online for at se, hvordan deres egen bygning præsenterede sig på Google. Rigtigt mange bruger også Street View til at kigge på huse til salg eller finde f.eks. en bestemt butik.

I mellemtiden har Google eksperimenteret med andre kamera set-ups, der var lidt lettere og billigere at håndtere end bilerne. Samtidig forsøgte Google at finde en mere diskret made at tage de geografiske film på, der også for længst er gået indendørs i f.eks. butikscentre og udstillings-haller.

Googles Street View har bl.a. været med på en bjergbestigning.

Faktisk er Street View også rejst ud i verdensrummet og hoppet i vandet. Google har således optaget superflotte billeder fra af vores kode fra en rumstation og af flere koralrev verden over. Dem kan man alle søge på adressen via Google.

Google har bl.a. bygget små selvkørende robotter, der tager billeder i gågader, parker og lignende steder, hvor biler ikke må køre. Rygsække til motorcyklister har også været en løsning.

Det seneste nye fra Google er en forbedret Street View Trekker. Det er en rygsæk med indbygget 360 graders kamera, der nu er blevet så let, at både gående og cyklister kan bruge den.

Googles nye rygsæk med kamera er beregnet til at tage med næsten overalt. (Alle Fotos: Google)

Google er tilbageholdende med detaljer om den nye rygsæk. Men den skal kun veje omtrent det halve af den gamle model og have et bedre digitalt kamera med mere lysstærke sensorer og objektiver. Desuden rummer rygsækken både harddisk og SSD drev til at lagre billederne på samt batterier, der kan holde til en hel dags foto-optagelser.

Google håber, at den nye Street View Trekker vil gøre det muligt at tage skarpe fotos på endnu mere afsides steder end før.  Den gamle rygsæk på 18 kilo har allerede skudt opsigtsvækkende billeder fra f.eks. en bjerg bestigning af El Capitan i Yosemite nationalparken eller en ridetur på Kamel til oldtidsbyen Petra i Jordan.

Google tilbyder interesserede, at de kan låne en Street View Trekker gratis, hvis de har opgaver med fokus på at tage billeder af kulturel, historisk eller turistmæssig betydning. Man kan se betingelserne via dette link….

I Grønland er det ikke så praktisk at køre rundt på cykel eller motorcykel med et 360 graders kamera på ryggen. Her er kameraet monteret på toppen af en firehjuls trækker, hvor det tiltrækker sig opmærksomhed fra det lokale dyreliv.

Andre har eksperimenteret med at sætte Googles mobile kamera på wires, der er spændt ud over en skov.

Her ses den gamle og den nye kamera rygsæk ved siden af hinanden. Den nye Google Street View Trecker er ikke kun meget mindre og lettere. Den har også forbedrede kameraer med højt opløselige sensorer og mere lysstærke objektiver.

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens letteste bærbare med 17” skærm