Folde-mobiler bliver et hit - om to år

Hvor lytter vi mest til musik?

De fleste kender vel nok svenske Spotify eller Apple Music og YouTube fra USA, Måske kender en del læsere også Pandora, der er navnet på en populær amerikansk streaming tjeneste. I Danmark forbinder vi normalt Pandora med smykker.

Men hvad med resten af verdens store musik-tjenester? Hvor mange navne kan I liste op? Hvis I kender alle otte i toppen af streaming verdenen, er I dygtige eller branche-insidere med en god hukommelse.

Ifølge ”Global Digital Subscription Snapshot” fra den internationale medie-branche-organisation FIPP ligger Spotify på førstepladsen med 100 millioner betalende abonnenter. Dertil skal lægges millioner af gratister, der lytter til musik med reklamer imellem numrene.

Spotifys fremgang er fantastisk: På sin fem-års fødselsdag i 2013, havde den svenske online musik-tjeneste omkring otte millioner betalende medlemmer. Siden er det gået enormt stærkt, og Spotify har i dag 13 gange flere abonnenter end for syv år siden.

(Infografik: Statista.com)

Lige så imponerende er det, at lille Spotify har kunnet holde medie-giganten Apple bag sig. Apple har ellers fordel af en enorm pengekasse, en velsmurt marketing maskine og hundreder af millioner iPhones, Macs, iPods og iPads at sprede sit musikalske budskab på.

Lige lidt har det hjulpet. Apple Music er med sine 60 millioner medlemmer kun nummer tre i verden. Pandora er tre millioner større. Det er der nok ikke så mange, der er klar over.

Og nok en iagttagelse fra FIPP’s topliste. Kun to af verdens otte største musik streaming tjeneste har ikke en amerikansk oprindelse. Det er Spotify i Sverige og Tencent i Kina….

(Indledningsfoto til artiklen: Luisella Planeta Leoni / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Folde-mobiler bliver et hit - om to år