iPhone displays får mystisk grønt skær

Hvem er mest utilfreds med sit job?

Inderne er de mest tilfredse mennesker i verden, når det gælder deres arbejdsplads. Japanerne er de mest utilfredse, mens danskerne hører blandt de mest glade for deres job. Det siger næsten otte af ti i vores lille land.

Det viser en international analyse, som den store rekrutterings-specialist Randstad har foretaget i 34 lande verden over. Den viser også, at kun fem procent af danskerne er aktivt på udkig efter et nyt arbejde.

Ifølge både Randstads og andre lignende undersøgelser ligger japanerne konstant i bunden, når det gælder tilfredshed med deres job. Kun 42 procent af japanerne er glade for deres arbejde. Hos danskerne er det 78 procent.

Danmark er ikke med i infografikken, men har en tilfredshed på 78 procent. (Infografik: Statista.com)

Randstad forklarer de lave japanske tal med landets barske kultur med meget lange arbejdsdage. Japans berømte hoteller, hvor folk sover på bittesmå skabshylder, er skabt, fordi mange kontorfolk ikke kan nå at komme hjem hver aften fra jobbet.

Desuden er Japan det land af de 34 målte, hvor sandsynligheden er lavest for, at ansatte får en lønforhøjelse eller en bonus, når deres arbejdsgiver har haft et godt år.

Først for en uge siden trådte nye love i kraft i Japan, der skal beskytte ansatte mod mobning og chikane fra kolleger og overordnede. Loven indeholder dog ikke et ord om kortere arbejdstider….

(Indledningsfoto til artiklen: Jason Goh / Pixabay)

Danmark ligger højt på listen over tilfredse ansatte. (Foto: Proxyclick / Unsplash)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone displays får mystisk grønt skær