Nokia 7.1 – meget for kronerne

Hvad med en grøn laptop?

I princippet kan man vel ikke påstå, at man er et ”miljørigtigt” menneske, hvis man arbejder med en konventionel laptop eller taler i en almindelig smartphone.

De indeholder jo begge masser af sjældne metaller, svært nedbrydelige kunststoffer og et batteri, der er fyldt med giftig syre – og som tilmed kan både brænde og springe i luften.

Lidt mere grøn kan man sikkert godt kalde sig, hvis man køber en laptop fra irske Iameco. Den er nemlig klædt i ægte træ og er bygget, så den kan holde tre gange så længe som en almindelig bærbar pc. 10 år i stedet for normalt tre år. Det mindsker mængden af elektronisk affald.

Almindelige laptops er klædt i aluminium eller en eller anden metal-legering. Også chassis’et, som computerens ”indmad” sikker på, er af metal. Ikke så hos Iameco. Både de ydre klæder og skelettet er lavet af formstøbt træ.

Hvorvidt man kan mærke forskel i det daglige, skal jeg ikke kunne sige. Men Iameco D4R ser i hvert fald anderledes ud end de fleste andre laptops. Den er måske en smule mere klodset. Knap så slank som sine konventionelle rivaler.

Iameco glemmer også at fortælle i detaljer, hvordan man vil forlænge laptoppens levetid så markant. Tilsyneladende skyldes det en form for modul-opbygning, der gør det nemt at udskifte de enkelte komponenter eller opgradere dem, når der kommer nyere og stærkere varianter.

Iameco undlader selvfølgelig helt at bruge kemikalier, der er giftige eller skadelige for naturen. Det er ting som bly, cadmium, kviksølv, PVC og giftige lime. Dem finder man ellers mange steder i modern computere, tablets og smartphones, uden at fabrikanterne ligefrem reklamerer med det.

I selve fabrikations-processen fortæller Iameco, at der bruges 75 pct. mindre vand end normalt for en tilsvarende laptop hos andre mærker. 70 pct af vandet genbruges – og også vigtigt – en Iameco D4R bruger 30 pct. mindre strøm end de bærbare pc’er, vi normalt køber.

Alt i alt kunne det vel lyde, som om Iameco D4R er mindre farlig og mindre skadelig end andre laptops.

Det betyder naturligvis ikke, at computeren i træ hinker efter konkurrenterne i præstationer. Man kan således købe den med de samme Intel Core i3, i5 eller i7 processorer og lægge f.eks. en hurtig 500 GB SSD disk i.

Skærmen er på 15,6 tommer og i Full HD kvalitet. Lidt mærkeligt er den af LCD (TFT) type i stedet for af den mere strømbesparende OLED variant. Det kunne tyde på, at Iameco ikke er lige konsekvent hele vejen igennem. Måske fordi konsekvensen ville gøre laptoppen for dyr.

Derudover er Iameco D4R ret almindelig. Det vil sige, at den indeholder et dvd-drev, webcam, HDMI-konnektor og fire USB-porte. Batteriet er af lithium-ion typen desværre.

Spørgsmålet er så til sidst, hvad alle disse pæne, grønne intentioner mon koster ekstra. Lige præcis dét kan jeg ikke svar på. Iameco har ikke offentliggjort den endnu, men fortæller gerne hvad firmaets mus, tastaturer osv koster i træ.

Men håbet er selvfølgelig lysegrønt….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nokia 7.1 – meget for kronerne