Lenovo angriber Alexa med Smart Display

Hvad er hot og hvad er not?

I disse dage er alverdens tech- og elbil-fabrikanter samlet på Las Vegas for at præsentere medierne og hinanden for de nyeste elektroniske påfund, der (måske) vil påvirke vores hverdag i den kommende tid.

Gennem årene har vi rigtigt mange gange hørt nyhederne beskrevet som ”the next big thing” – og den påstand er også udbredt på dette års CES Show i spillebyen i Nevadas ørken.

Virkeligheden har dog langt fra altid stået mål med drømmene. Nogle få de nye teknologier er blevet store og mægtige. Andre har haft en langsom start, og nogle enkelte er for længst glemt og borte.

Denne infografik fra branche organisationen Consumer Technology Association (CTA) giver et godt billede af, hvad der vil blive solgt af underholdnings-elektronik her i 2018.

Det helt stuuuure nummer bliver de stemme-styrede højttalere a la Amazon Echo, Google Home eller Apple HomePod. Det vil gå frem med 93 pct. i salg i år.

Der er også fremgang i Virtual Reality og droner, men slet ikke i en målestok de fleste havde regnet med. Er hypen omkring de små flyvende bæster med kamera i allerede overstået, og er Virtual Reality med de store briller for øjnene ved at gå lidt i stå?

Til gengæld ser salget af wearables og her først og fremmest smartwatches og fitness armbånd ud til at gå helt i stå. Smart-ure er aldrig blevet det kæmpe hit, som medier og branche lagde op til – og de har bestemt ikke udryddet de traditionelle schweizer ure med analog teknik.

Måske smartwatches kan få et comeback nu, hvor adskillige mærker fra modebranchen har udsendt egne ure med apps og trådløs kommunikation i. De kan på en meget mere effektiv måde end elektronik-fabrikanter som Samsung, LG eller Huawei forvandle ting til at blive trendy og et ”must” at have på….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lenovo angriber Alexa med Smart Display