En terning med rock-lyd

Hundelufter i Corona tider

Hvis Mette Frederiksen og co. fortsætter med at indføre nye forbud og stramninger for at hindre udbredelsen af Covid-19, ender det nok med, at vi slet ikke må gå uden for en dør.

Det kan give en del logistiske problemer som at købe ind i det lokale supermarked eller få luftet hunden. Det er jo ikke dens skyld, at dens to-benede ejere forskanser sig i deres hjem og hver dag adlyder en pæn dame i lange bukser og med stramt opbundet hår, der siger alvorlige ord fra en talerstol på tv.

Heldigvis findes der fortsat hitte-på-somme mennesker, som kommer på oplagte løsninger. Som f.eks. Vakos Demetriou fra Cypern, der har fundet ud af at bruge sin flyvende drone til at gå tur med hunden.

Manden er sendt i karantæne på grund af Covid-19 og må derfor ikke selv gå tur med sin fire-benede bedste ven. Godt, at han så lige havde en drone i huset og kunne programmere den.

Lidt konstrueret ser den dog ud – den video, som Vakos har sendt ud via Facebook. Her ses det nemlig ud, som om det et hunden, der trækker rundt med dronen – og ikke omvendt….

(Indledningsfoto: Vakos Demetriou / Facebook)

(Foto: Vakos Demetriou / Facebook)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En terning med rock-lyd