Vi ”elsker” vores kodeord

Huawei vil være stor i laptops

Når man nu hele tiden får hindringer skubber i vejen for at markedsføre sine smartphones som i ”gamle” dage, er det godt, at man har andre esser op i ærmet. De kan så bruges til at holde ens navn kendt og relevant for et stort publikum.

Det er formentlig en af bevæg-grundene til, at Huawei i dag har præsenteret en hel stribe laptops. De ser lette og lækre ud, og de kan være glimrende til at brande sig på og med. At HP, Lenovo, Dell og Acer så skal kigge sig over skulderen lidt mere ofte end før, skyldes, at Huaweis nye MateBooks er i topklasse med hensyn til både design og ydelse.

Da Huawei lancerede sin første laptop for tre år siden, var der ikke mange, som tog det seriøst. Heller ikke i Danmark, hvor den kinesiske telegigants MateBook aldrig blev en stor sællert på grund af sin høje pris. Dengang betragtede alle Huawei som en mobilfabrikant – og en stor af slagsen.

Her ses Huaweis nye topklasse laptop Mate X Pro. (Foto: Huawei)

Året efter kom Huawei så med sin MateBook X Pro, og folk begyndte at tænke OK, de vil åbenbart noget med deres laptops. De skal ikke kun vise, at den slags ting kan Huawei også fremstille i høj kvalitet.

I mellemtiden er Huaweis mobiltelefoner ramt af præsident Trumps vrede, så de ikke må leveres med Googles originale Android styresystem og populære apps. Til gengæld er Microsofts Windows ikke omfattet af USA’s embargo.

Resultatet kan vi se i dag, hvor Huawei præsenterer et bredt udvalg af nye laptops. Ikke kun MateBook X modellerne i den dyre ende af markedet, men også MateBooks i mellemklassen og MateBook D bærbare til de mindre tegnebøger.

Huaweis nye opdaterede 2020 udgave af MateBook X Pro kommer med Intels nyeste 10. generation processorer – enten en Core i5-10210U eller en i7-1510U. De suppleres af en Nvidia Geforce MX250 grafikchip og og en 13,9 tommers skærm i 3K kvalitet.

On/off knappen indeholder også en fingeraftryks-læser. (Foto: Huawei)

Kraften kan man ikke se på MateBook X Pro. Tværtimod fremstår Huawei laptoppen elegant og diskret i gråt metal. Den er slank med en tykkelse på kun 14,6 mm og en vægt på 1,33 kilo. Nyheden kan sagtens blive en grim konkurrent til f.eks. Lenovos Thinkpads og HP’s Elite laptops.

Huaweis knowhow i smartphones lader sig heller ikke skjule. F.eks. er det super-nemt at trække filer fra mobiltelefonen og over på computeren. Man kan også bruge laptoppens tastatur, mikrofon, mus og mikrofon til sin smartphones, ligesom flere af Huaweis kan mobiler kan lades trådløst  op via MateBook X Pro. Så behøver man ikke at slæbe rundt på flere ladeklodser.

Rammerne omkring 3K touch skærmen er ultratynde, og ret imponerende er det lykkedes at placere fire højttalere i det slanke kabinet. Når MateBook X kommer til Danmark i maj, bliver prisen mellem 14.000 og 15.000 kroner – afhængig af den valgte processor og konfiguration.

Her ses Huaweis smarte og trådløse delefunktion i praksis. Mobiltelefonens display kopieres direkte ind på laptoppens skærm og kan betjenes herfra. (Foto: Huawei)

Huawei laptop til færre penge
Man behøver dog ikke betale en mindre formue for at få adgang til Huaweis smarte dele-funktion med smartphones, en FullView skærm, slanke linier og en on/off knap med indbygget fingeraftryks-læser. Huawei kan det også til en tredjedel af prisen.

MateBook D fås enten med 14 eller 15,6 tommer skærm. Målgruppen er unge og studerende, der har brug for en solid laptop og gerne vil arbejde med en skærm i 16:9 bredformat. Har de også en Huawei smartphone, kan de navigere frem og tilbage mellem mobil og laptop, som om det var én enhed.

I prisklassen 5.500 til 6.000 kroner kan man naturligvis ikke forvente en super-processor. Langt de fleste vil dog kunne klare sig fint med de indbyggede AMD Ryzen 5 3500U ”motorer”, der tilmed kan holde hovedet koldt under alle forhold takket være Huaweis indbyggede Shark Fin blæser.

Huawei MateBook D 14 og D 15 kan købes fra i dag i Elgiganten, Power og Bilka i farven Mystic Silver. Den medfølgende oplader er kompatibel med alle Huawei smartphones og tablets….

(Indledningsfoto til artiklen: Huawei)

Huawei MateBook D er en elegant laptop til en god budget-pris. (Foto: Huawei)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi ”elsker” vores kodeord