Kunstig intelligens til dine emails

Alt om Huaweis tre nye P20 telefoner

Knap har Huawei løftet sløret for sin nye og meget billige P Smart telefon til de foto-ivrige, før den kinesiske fabrikant står klar med yderligere tre nye modeller – eller rettere fire.

Huawei holder nemlig verdenspremiere for sine nye P20, P20 Lite og P20 Pro mobiler i Paris den 27. marts. Ved samme lejlighed bliver den danske supermodel Helena Christensen udnævnt som brand-ambassadør for Huawei.

Hvor Huaweis Mate serie skal udstråle kræfter og råstyrke, er P20 familien den mere elegante og stilrene. Mange vil sikkert kalde den feminin for at skabe afstand til Mate telefonerne.

De nye P20 modeller ser ud til at følge den linie. Slanke telefoner i nærmest minimalistisk design. Men også meget moderigtige. De har nemlig alle tre aflange skærme i 18:9 eller 19:9 format, meget tynde rammer og displayet – og well – selvfølgelig også indhakket i toppen af skærmen, som iPhone X har gjort berømt og berygtet.

Huawei P20 Pro får tre Leica kameraer på ryggen. De to til farver har en sensor på imponerende 40 megapixel. Det tredje kamera bruges enten kun til sort/hvid optagelser eller til motiv genkendelse via kunstig intelligens.

 

Indhakket – på engelsk “notch” – er indtil videre blevet kopieret en halv snes gange af Android fabrikanter, der gerne vil have deres nye mobiler til at ligne Apples toptelefon.

Bare de nu ikke alle bliver snydt i deres kopierings-trang. Apple siges nemlig at fjerne indhakket allerede med næste generation af iPhone X, der kommer til september. Eller i det mindste gøre hakket meget mindre.

Er det korrekt, står mange konkurrenter med en lang næse og et forældet design allerede om et halvt år. For noget andet fornuftigt argument end at ville ligne iPhone X er svær at se.

Anyway – de tre nye Huawei P20 telefoner har selvfølgelig også deres egne unikke detaljer i design og funktion. Først og fremmest den store P20 Pro model, der som verdens første mobil får hele tre kameraer på bagsiden. To af dem skal have den rekord-agtigt høje opløsning på 40 megapixel og være meget lysfølsomme med en blænde på kun f/1.6. Et af kameraerne er til super-vidvinkel billeder og skal svare til et 27 mm objektiv på et spejlrefleks.

Huawei P20 Pro minder meget om iPhone X i designet – inklusive indhakket i toppen af skærmen. Det indeholder bl.a. et dobbelt selfiekamera med objektiver på 16 og 24 megapixel.

På dette foto af den nye P20 Pro kan man se, hvor tæt Huawei lægger sit design på Apples iPhone X.Huawei har ikke forklaret på forhånd, hvad det tredje kamera skal bruges til. Dog reklamerer Huawei med, at den nye P20 generation får ”mooore with AI”. Så kunne man måske gætte på, at kamera tre bruger kunstig intelligens til f.eks. motiv-genkendelse. Alternativt kan det være, at det tredje kamera udelukkende anvendes til sort/hvide optagelser.

Ud over de usædvanlige kameraer får Huawei P20 også laser-autofokus, LED-blitz i to farver og muligvis også en infrarød sensor til måling af farvetemperaturen. Vi taler virkelig om seriøst gear til foto-entusiaster.

P20 Pro får Huaweis hjemme-udviklede Kirin 970 processor med indbygget kunstig intelligens ombord. Den kendes også fra Huaweis nuværende topmodel Mate 9 Pro og assisteres af formentlig mindst 6 GB RAM og 128 GB lager. Batteriet bliver på 4.000 mAh, og skærmen vil være en dyr OLED type af meget høj kvalitet.

Spørgsmålet er, at Huawei nøjes med at tage P20 og P20 Pro til Danmark. De indtil videre lækkede specifikationer på P20 Lite minder nemlig meget om den meget billige P Smart, som netop er kommet i danske butikker  til priser fra 1.900 kroner.

Som en forsmag for den nye P20 serie har Huawei allerede sendt den superbillige P Smart telefon på markedet. Den har et mere klassisk Huawei design og intet Apple hak i skærmen.

P20 Lite har samme Kirin 959 processor og samme størrelse skærm på 5,6 tommer. Mængden af RAM, skærmens grafiske opløsning og specifikationerne på det dobbelte kamera på bagsiden er dog en smule forskellige.

Men OK – hvis rygterne holder vand, får Huawei P20 Lite en LCD-skærm med 2.240 gange 1.080 punkter, fingeraftryks skanner på bagsiden, 4 GB RAM, 64 GB lager, et batteri på ca. 3.400 mAh og et dobbelt Leica kamera med to 16 megapixel billed sensorer. Styresystemet er Android 8.0 med Huaweis EMUI 8 brugerflade på.

Alt i alt ganske imponerende for en “Lite” telefon. For, hvad får man så ekstra med i ”standard” versionen af P20 og i P20 Pro?

Det er der ikke lækket så meget om endnu, men det kunne vel f.eks. være en lidt større skærm på 5,8 tommer, en højere Quad HD Plus opløsning, mere RAM og lager – samt i Pro udgaven det unikke tredobbelte kamera.

Altid smukke og fotogene Helena Christensen bliver den fjerde model, som Huawei præsenterer ved sit store show i Paris den 27. marts. De tre andre modeller er P20 telefoner.

Meget mere vil nok dukke op i de næste 14 dage op til lanceringen i april. Antallet af lækager og spionfotos fortættes i hvert fald i de kinesiske sociale medier, der plejer at være gode til at opsnappe detaljer fra især landets egne smartphone fabrikanter. Og Huawei er den største af dem.

Et vedholdende rygte går således på, at der vil være stor prismæssig afstand mellem Huawei P20 Lite i den ene ende og P20 Pro i den anden. P20 Lite skal således koste 369 euro (ca.  kroner), mens man skal af med 679 euro (ca.    kroner) for mellem-modellen P20 (“standard”).

Pro topmodellen kunne til gengæld let blive dyrere end Samsungs netop udsendte Galaxy S9 og nærmere sig prisen på Apple iPhone X. Samsungs nye topmobil  koster fra 859 euro i sin mindste udgave (fra 6.700 kroner i Danmark), mens Huawei vil have mindst 899 euro -7.500 kroner i Danmark – for sin kommende P20 Pro. Vi får se….

iPhone X indhakket er ikke til at overse på den nye Huawei P20 Lite

Her ses alle tre Huawei P20 modeller ved siden af hinanden. P20 Lite er en smule mindre end P20 og P20 Pro, hvis skærme formentlig er på 5,9 eller 6,0 tommer.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kunstig intelligens til dine emails