iPAL er jeres nye digitale ven

Huawei Mate 20 Pro scorer top-karakter

Det kan godt være, at Huawei har et negativt søgelys på sig hos mange vestlige politikere på grund af beskyldninger om indbygget spionage i sine 5. generations telenet. Men kvaliteten på Huaweis produkter er der ingen, som kan sætte fingeren på.

I løbet af weekenden kom det således frem, at kameraerne på Huaweis seneste Mate 20 Pro telefon er blevet kåret som verdens bedste. 109 point uddeler de skrappe foto-eksperter fra DxOMark til Huaweis seneste luksus telefon.

Dermed ligger Mate 20 helt i top på listen over verdens bedste kameraer i mobiltelefoner. Her har Mate 20 godt selskab af sin søstermobil Huawei P20 Pro med samme pointtal.

Huawei Mate 20 Pro er på de fleste områder den bedste smartphone, man kan købe i dag.

P20 har ligget alene i spidsen hos DxOMark i over et halvt år og har bl.a. holdt senere ankomne toptelefoner som f.eks. Apple iPhone Xs Max, OnePlus 6T, Google Pixel 3 og Samsung Galaxy Note9 bag sig.

Der var efterhånden mange af os, som troede, at DxOMark helt havde glemt Mate 20 Pro. Fotograferne har nemlig brugt tre måneder til at teste den seneste Huawei telefon. Så lang tid plejer DxOMark ellers ikke at tage om at give karakter til nye mobiler på markedet.

På den anden side er DxOMark kendt for at gå grundigt til værks. DxOMark betragtes derfor som reference for markedet, når det gælder kameraer på mobiltelefoner. Også ovre i den traditionelle del af foto-markedet er DxOMark med og tester et hav af nye fotoapparater i alle prisklasser.

Foto-eksperterne giver Huawei Mate 20 Pro hele 114 point i foto-kvalitet. Video-evnerne er knap så høje med 97 point. Lagt sammen leverer Huawei flagskibe foto og video i topkvalitet i næsten alle sammenhænge.

Bedre end nogen anden smartphone på markedet – bortset fra søstermobilen P0 Pro. Det siger et og andet om Huaweis evner til at bygge billed-skydere til sine mobiltelefoner. En opgave, der foregår i tæt samarbejde med de berømte kamera-magere fra tyske Leica.

Fotos tager Mate 20 Pro’s tre kameraer på ryggen billeder med god mål-eksponering og et bredt dynamik område. Kameraet tager fine fotos ved både stærkt lys og med detaljerede skygger selv i situationer med vanskelige kontrast forhold,” skriver DxOMark anmelderne i deres vurdering.

Fotos med Huawei Mate 20 Pro viser flotte og naturlige farver samt et stort dynamik område. (Foto: DxOMark)

Støj niveauer har Huawei under god kontrol, og telefonen leverer dine muligheder for at påvirke sine billeders udseende via manuelle indstillinger. Læg en hurtig autofokus oveni plus en fremragende zoom – så bliver Mate 20 Pro svær at slå, når det gælder fotos (”stills”), fortsætter DxOMark.

Ingen roser uden torne. DxOMark mener således, at der er plads til forbedringer: Når man studerer billederne helt nede på pixel-niveau, har Mate 20 Pro en tendens til at vise fine mønstre i lidt unaturlige farver. Skarpe hjørner i motivet kan også have små ujævnheder.

Bruger man den populære bokeh effekt meget – altså holder motivet i forgrunden skarpt, så tingene i baggrunden fades ud – har ansigter en tendens til at virke ret bløde og uden mange detaljer. Endeligt kan autofokus være en smule svingende, når den bruges sammen med telefonens LED blitz.

Her ses de tre bedste mobiltelefoners evne til at tage fotos i modlys. Til venstre Huawei Mate 20 Pro. i midten Huawei P20 Pro og til højre Apple iPhone Xs Max. (Fotos: DxOMark)

Det er alt sammen små detaljer, som kun meget få og super-kritiske foto-specialister vil opdage. Mere almindelige fotografer vil sikkert udnytte Huawei telefonens velfungerende kunstige intelligens til at indstille kameraet automatisk efter motiv og lysforhold.

DxOMark konkluderer, at Mate 20 Pro er en fantastisk (”outstanding”) smartphone til foto-brug. Den er samtidig også tæt på at være den bedste til video takket være et hurtigt autofokus, præcis hvid-balance, gode farver og en fin evne til at reagere hurtigt og fejlfrit på ændringer i lysforholdene.

Mate 20 Pro kører med Huaweis seneste Kirin 980 processor, og billederne viser på en 6,4 tommers OLED skærm med suveræn QHD+ opløsning – 3.120 gange 1.440 punkter.

Fotos i Portrait Mode har en fin bokeh effekt, men detaljer i motivets ansigt er ofte lidt overdrevent bløde, vurderer foto-eksperterne fra DxOMark.

Ligesom søsteren P20 Pro har Mate 20 Pro et tredobbelt kamera på bagsiden. I forhold til P20 er der kommet et vidvinkel modul med en brændvidde fra 16 til 80 mm. Dét har ingen anden smartphone på markedet. Som altid hos Huaweis dyrere mobil-modeller har Leica hjulpet med at udvikle kameraerne.

Hovedkameraet på Mate 20 Pro har en billedsensor hele 40 megapixel (MP). Desuden er der et super-vidvinkel objektiv på 20 MP og en 8 MP telelinse. Kameraerne kan optage 4K video med 30 billeder i sekundet (fps).

Som nævnt har DxOMark været meget længe om at teste Mate 20 Pro. Det betyder, at foto-eksperterne allerede meget snart skal ombord i den næste Huawei toptelefon. Det er P30 Pro, der dukker op i løbet af foråret. Spændende at se, om Huawei kan overgå sig selv nok engang.

Her er DxOMark’s øjeblikkelige Top-10 over de bedste kameraer i smartphones:

  1. Huawei Mate 20 Pro – 109 point
  2. Huawei P20 Pro – 109
  3. Apple iPhone Xs Max – 105
  4. HTC U12+ – 103
  5. Samsung Galaxy Note9 – 103
  6. Xiaomi Mi Mix 3 – 103
  7. Huawei P20 – 102
  8. Apple iPhone Xr – 101
  9. Google Pixel 3 – 101
  10. Samsung Galaxy S9 Plus – 99 point

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPAL er jeres nye digitale ven