Husdyrs helbred vigtigere end ens eget

Huawei klar med sin egen app store

Huawei har uden diskussion nogle af de bedste kameraer, der er indbygget i smartphones. Samtidig sørger datterselskabet Honor for, at de kinesiske mobiler bliver holdt nede i et prisniveau, hvor de giver en masse power for pengene.

Huawei er dog hårdt ramt af handelskrigen mellem USA og Kina, der har betydet, at amerikanske firmaer har forbud mod at handle med den kinesiske telegigant. Mest generende for Huawei er, at nye telefoner ikke må have Googles originale Android ombord eller bruge apps fra Googles Play Store.

I det seneste halve år har Huawei haft travlt med at gøre sig selv uafhængig af Google og amerikanerne. Det sker ved at udvikle et eget styresystem, der er kompatibelt med Android – og ved at indrette sin egen app store.

Det nye Harmony OS styresystem er endnu ikke klar i en udgave til mobiltelefoner. Det er til gengæld Huawei Mobile Services med en egen online app butik – App Gallery – der er klar til at åbne for internationale kunder fra nytår.

(Foto: Huawei)

Huawei mener optimistisk, at selskabet kan leve uden Google. Det gælder både Googles Mobile Services (GMS) og søsteren Google Play. De to prøver at skabe et Android-branded samfund, der går langt videre end populære Google apps som Gmail, Maps og Chrome. De omfatter også services som cloud-lagring af data, messaging teknologier og interfaces til apps.

De tilsvarende Huawei Mobile Services (HMS) er åbent for kinesere, mens Huawei selv har travlt med at forhandle med både velkendte softwarehuse og uafhængige programmører om at lave en version af deres apps til HMS.

Det sker med en voldsom stor pose penge på flere milliarder, som Huawei kan bruge til købe sig til venner verden rundt. Samtidig har Huawei formået at øge sin markedsandel på hjemmebanen i Kina til over 50 procent. Ret imponerende, når man tænker på, hvor mange andre kinesiske mobiltelefon mærker der findes – og som ikke er blevet udelukket fra Android og Google.

Men det kan jo være, at Huawei leverer et gedigent nytårs-brag og åbner sin egen app butik for brugere fra hele verden – inklusive danske – her til nytår….

(Indledningsfoto til artiklen: Huawei)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Husdyrs helbred vigtigere end ens eget