Hvor meget stråler din mobil?

Huawei går ind i Hi-Fi

De fleste kender Huawei fra firmaets fine smartphones, der især udmærker sig med gode kameraer. Efterhånden ved alle også, at Huawei står for rigtigt mange dele og dimser i moderne mobilnet.

Den kinesiske telekoncern er imidlertid langt mere bredt favnende, end de fleste er klar over. Ligesom de sydkoreanske rivaler fra Samsung producerer Huawei alt fra små elektroniske chips, over mobiler og øretelefoner til tv, laptops og netværks-udstyr.

Huawei har dog hidtil manglet at skabe vellyd. Højttalere er blevet udviklet, men uden de store ambitioner om at levere Hi-Fi kvalitet.

Den kommer nu gennem et tæt samarbejde med det franske audio-firma Devialet, der er internationalt kendt for sine højttalere, der ligner jetmotorer og kan spille meget højt.

Huawei Sound X har bl.a. to bas.enheder i en push-pull opstilling og seks mellemtone/diskanter til stråle 360 grader rundt. (Foto. Huawei)

Resultatet af de fransk-kinesiske anstrengelser blev præsenteret i går, samtidig med Huawei løftede sløret for sin nye iPad Pro konkurrent MatePad Pro.  Det er Sound X højttaleren, som skal løfte trådløs Bluetooth lyd op i et højere niveau. Altså ægte Hi-Fi, der kan spille både højt og rent.

Udefra er Huawei Sound X forholdsvis diskret. Et dåseformet design i sort, som ingen vil kunne klage over at have stående i sin stue eller sit kontor. Indendørs i Sound X sker der imidlertid ting og sager:

Højttaleren rummer f.eks. en 60 watts dobbelt subwoofer plus seks mellemtone/diskanter, der sørger for en 360 graders spredning af tonerne.

Subwooferne kommer fra Devialet og bruger en særlig Speaker Active Matching teknologi, der skal eliminere forvrængning og uønskede vibrationer fra de to bas-enheder. De sidder bag hinanden i en push-pull opsætning, hvor membranerne skubber hinanden frem og tilbage ved hjælp af luft.

Hvis man stiller to Huawei Sound X op sådan her, får man et bedre stereo-billede af lyden. (Foto Huawei)

Sound X styres via en app på mobiltelefonen eller en one-touch knap på selve ”dåsen”. Den har Huaweis HiLink system til det smarte hjem, Huaweis egen musik streaming tjeneste og kinesernes egen ”Xiaoyi” stemme assistent, der er en direkte rival til Apples Siri og Googles Assistent.

Sound X er ikke Huaweis første højttaler, men uden tvivl den mest ambitiøse Tidligere har Huawei bl.a. vist en trådløs boks, der ligner Apples HomePod til forveksling. Ingen af disse er dog nået uden for Kina, og desværre er det nok også tilfældet med Sound X.

Ligesom Huaweis efter sigende gode tv-apparater vil Sound X i første omgang kun blive solgt på det store kinesiske marked. Her kan højttaleren fra i dag forudbestilles til priser fra 1.999 yuan, hvilket svarer til godt 2.000 kroner.

Det er meget billigt for noget, som Devialet har været involveret i. Franskmændene betragter sig som et luksus-mærke – også prismæssigt.

MatePad Pro er Huaweis direkte udspil mod Apples dyre iPad Pro. Den er samtidig markedets stærkeste Android tablet nogensinde. Huawei nyheden weer har en 10,8 tommers skærm med Quad HD+ grafik, den helt nye og kraftige Kirin 990 processor og et batteri, der kan oplades hurtigt med 15 watt. (Foto: Huawei)

Huawei er i øvrigt Devialets første partner i Asien og Kina højttaler-mærkets næststørste marked i verden efter Frankrig.

Devialet har tidligere indgået partnerskaber om f.eks. en surround sound tv-højttaler for Sky, en usædvanlig set-top boks til den franske internet-udbyder Free, den smarte Amplify højttaler for amerikanske Altice og Renaults Symbios bud på en selv-kørende personbil.

Ærgerligt, hvis vi ikke kommer til at se og høre Huawei Sound X i Europa og Danmark….

(Indledningsfoto til artiklen: Huawei)

(Foto: Huawei)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor meget stråler din mobil?