Kai gør dine briller kloge

Huawei fordobler sit danske salg

2016 blev et nyt rekordår for kinesiske Huawei. Ikke kun er den globale forretning gået frem med 42 pct. I lille Danmark fordoblede Huawei sit smartphone salg sidste år. 200.000 danskere har købt en Huawei mobil i de seneste 12 måneder.

Huawei indledte 2016 med en dansk markedsandel på syv procent. I årets sidste måned december nåede andelen helt op på 14,6 pct.

Målt over hele året konsoliderede Huawei sin tredjeplads på det danske marked med en andel på 10,6 pct, viser tal fra analysefirmaet GfK. Kun Apple og Samsung er større hos de danske mobil købere.

P10 bliver nok Huaweis næste bestseller. Telefonen med 5,5 tomme skærm præsenteres inden længe i tre forskellige versioner.

Huaweis stærke fremgang i Danmark er imponerende på flere fronter

For det første gik Huawei kraftigt frem i et marked, der er mættet og stort set uden vækst. De fleste danskere har en smartphone, som de er glad for. Derfor udskifter de den ikke som tidligere, hver gang der kommer en ny model.

For det andet er det lykkedes Huawei at kaste sit gamle ry som leverandør af billige mobiltelefoner i økonomi klassen af sig. I dag er det topklasse modeller som Huawei Mate 9 Pro og P9, der trækker læsset hos de forvænte danskere.

Inden længe kommer Huawei så formentlig med sin nye P10 telefon, der med sin elegance og gode specifikationer nok skal konsolidere mærkets position yderligere på det danske marked.

På globalt plan omsatte Huawei Consumer Business Group for 183 milliarder kroner i 2016.  Det er en fremgang på 42 pct i forhold til året før.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kai gør dine briller kloge