Telmore brugere kan nu få eSIM

Huawei får egen søgemaskine

Huawei forbereder sig fortsat på et liv uden Google.

Den kinesiske telegigant tror åbenbart ikke meget på, at USA’s regering ændrer mening og vil give Google tilladelse til at sælge Android software til den.

I første omgang har Huawei investeret milliarder af kroner i sit nye AppGallery, der skal være en direkte konkurrent til Googles Play butik og Apples Appstore. Allerede i dag er AppGallery verdens tredje-største app supermarked.

Nu kommer så næste trin i et liv uden Google. Huawei har nemlig lanceret en søgemaskine, der skal konkurrere direkte med Googles. Huawei Search hedder den, og den bliver i øjeblikket prøvekørt i Kina og i Emiraterne.

Den nye Huawei Search skal kunne bruges præcist som Google. Tilmed skal Huaweis søgemaskine få flere bekvemme features, som Google mangler. I den første version af Huawei Search er antallet af funktioner dog stadig begrænsede.

(Skærmbilleder: Huawei Central)

Man kan selvfølgelig søge på nettet ud fra nøgleord – eller man kan klikke direkte på f.eks. nyheder, sport og vejret. Huawei Search skal også kunne søge inde i apps, men kun dem som Huawei selv tilbyder i sit AppGallery.

De telefoner, som man har kunnet se bruge Huawei Search i bl.a. Dubai, var alle de seneste nye modeller fra den kinesiske telegigant selv. Formentlig fordi den nye søgemaskine er tæt integreret med Huaweis Mobile Services (HMS), der er den underliggende platform.

Huawei er ikke meget for at afsløre detaljer om sin nye søgemaskine. Dog fortæller kineserne gerne, at den vil blive drevet af Huaweis datterselskab Aspiegel Ltd. i Irland.

Sikkert for at berolige publikum, politikere og presse om, at Huawei Search vil overholde de europæiske GDPR regler for personlig data-beskyttelse – og derfor heller ikke kan beskyldes for at spionere for Kinas efterretningsvæsen….

(Indledningsfoto til artiklen: Ali Hajian / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Telmore brugere kan nu få eSIM