Mobilen er uundværlig på Roskilde

Honor 9 med smuk lyd og godt kamera

Flotte fotos og rigtig god lyd har stået i centrum, da Huawei udviklede det nye flagskib i sin Honor familie af økonomisk attraktive smartphones. Honor 9 har haft verdenspremiere i Berlin for få minutter siden.

Med en pris på en krone under 4.000 lægger den nye Honor 9 pladask midt i en meget populær prisklasse, hvor konkurrencen er hård.

Foto-glade mobilbrugere får et dobbelt kamera med en 12 megapixel farve sensor og en 20 MP linse i sort/hvid, der arbejder sammen for at give skarpe og farveægte billeder. Det sort/hvide objektiv gør det muligt at tage rigtigt gode fotos i svag belysning.

Med en Moving Pictures funktion får man et glimt af, hvad der skete lige før og efter, at et billede blev taget. Portrait optimerer fine selfies, mens video kan optages i Ultra HD 4K kvalitet.

 

Processoren ombord er Huaweis egen Kirin 960 med 4 GB RAM og 64 GB lager. Styresystemet er Huaweis EMUI 5.1, der bygger på Android 7.0.

Skærmen i Honor 9 er på 5,1 tommer og i Full HD (1.920 x 1.080 punkter). Batteriet har en kapacitet på 3.200 mAh, og den nye telefon måler 147 x 71 x 7,3 mm. Vægten er 155 gram.

Huawei vil give Honor 9 ekstra plus-points i den hårde konkurrence i 4.000 kroners klassen ved hjælp af lydsiden, som der er kælet usædvanlig meget for.

Det er foregået i tæt samarbejde med den tyske musik-producer  og tonmeister Rainer Maillard, der er specialist i indspilning af klassisk musik. Resultatet er bl.a. en ”Purity” equalizer og ”Huawei Listen” teknologien til Honor 9.

”Huawei Listen” kommer med tre faste lyd-indstillinger:

Med ”Near” bliver lyden skærpet, så blød og rolig musik bliver ekstra detaljeret. Med Front bliver der skruet helt op for bassen, hvilket giver den rette stemning til en dybere og mere biograf-agtig lyd. Endelig udfolder Wide indstillingen den fulde power ved lytning af komplekse musikstykker med stor dybde og variation.

Man kan vel også sige, at Honor 9 er en af markedets få smartphones, hvor klassisk og anden akustisk musik klinger godt. Mobilen er til mere end pop, rap og rock.

Huawei prøver også med en ny form for cover design, der skal få Honor 9 til at se nærmest futuristisk ud. Det opnår man med en 3D bagside i glas og en sandblæst metalkant. Farverne er enten Glacier Grey, Sapphire Blue eller lidt senere også Midnight Black.

Honor 9 kan købes i Danmark fra 15. august til en vejledende udsalgspris på 3.999 kr….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobilen er uundværlig på Roskilde