IKEA satser stærkere på elektronik

Homer må være husets næste køb

En del mennesker – også danskere – har for længst overgivet sig til de første robotter. De støvsuger og polerer vores gulve – og gør i det hele taget et fint hjemme-arbejde. Sådan i det små.

For robotter som personlige hjælpere og assistenter er endnu ikke blevet udbredte. Lidt mærkeligt, fordi selve ideen med at bruge menneske-lignende maskine som babysitter, hjælp til handicappede og ældre – eller som hushjælp til at hente kolde øl i køleskabet – så vi allerede første konkrete eksempler på for 20 til 30 år siden.

Måske gennembruddet for hjemme-robotter nu kommer fra Tyskland. Her har forskere på Koblenz-Landau Universität nemlig udviklet en fint fungerende lille hjælper, der kan skrubbe toiletter. Et gøremål, som de fleste af os hader.

Den nye Homer Toilet Scrubbing Robot kan genkende mennesker, objekter og finde rundt i boligen til de badeværelser og toiletter, den skal holde rent.

Den kan automatisk løfte toiletsæder, og den kan forstå menneske stemmer og deres kommandoer. Robotten bruger nemlig samme kunstige intelligens, som f.eks. kendes fra Google Assistent, Apple Siri eller Amazon Alexa.

Man kan selvfølgelig brokke sig over, at tyskernes latrinære opfindelse slet ikke ligner en menneske-kopierende robot. Men det er vel kun et spørgsmål om at hyre en designer til det formål. Bevægelser ser livagtige ud og det udførte arbejde gøres ordentligt og utrætteligt. Robotten er lige glad med, hvordan toilettet ser ud eller lugter.

Homer Toilet Scrubber Robot har skarpe kamera øjne og sensorer med laser skannere. De kan rense både toilettet og gulvet omkring det. Sædet sprayes med desinficerende væske og tørres pænt af. Robotten kan udskifte tomme toiletruller, skrubbe kummen og montere toilet blokke, der udspreder en dejlig duft hav, skov eller blomsterhave.

Forskerne fra det såkaldte Team Homer i Koblenz er for øjeblikket gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan toilet robotten kan bygges billigere uden at miste sine attraktive evner. Den nuværende robot er nemlig alt for dyr for almindelige husholdninger.

På den anden side er der uden tvivl et stort behov for den slags nye hjælpere. Tænk også på store kontorhuse, hvor robotten hver nat kunne køre rundt og rengøre toiletterne efter de ansattes dårlige maver, bunker af brugt toiletpapir osv….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IKEA satser stærkere på elektronik