Her er verdens Top-12 i hjemmesider

Hørebøffer til dem over 50

Det er jo ingen hemmelighed, at vores hørelse generelt bliver dårligere med alderen  Det er, hvad fabrikanterne af høre-apparater lever højt på.

Til gengæld er det relativt sjældent, at man læser, at producenter af andet audio gear udvikler produkter, som er målrettet ældre med skavanker.

OK – der findes mobiltelefoner med ekstra store taster og store tal i displayet, så også syns-hæmmede kan bruge dem uden problemer.

Men højttalere og hovedtelefoner, hvis lydbillede er tilpasset folk med dårlig hørelse? De kan vel bare dreje op for volumen.

Amerikanske ZVOX Audio har taget chancen. Firmaet hævder, at de nye AccuVoice AV50 Noise Cancelling hovedtelefoner er markedets første, der er akustisk tilpassede til brugere på over 50 år.

ZVOX Ac50 er trådløse hovedtelefoner, hvis lydbillede er tilpasset ældre over 50 år. (Foto: ZVOX)

ZVox laver normalt høre-apparater, og det er knowhow herfra, som er gemt i de klassisk udseende nye hovedtelefoner.

De skal således indeholde en chip, der er i stand til at separere stemmer fra baggrunds-lyde og støj. AV50 skal derfor være meget bedre til at gengive andres ord og bemærkninger klart og tydeligt end normale hovedtelefoner.

ZVOX hævder, at AV50 skal kunne filtrere stemmerne frem på gamle biograffilm med dårligt lydspor. Desuden kan hovedtelefonerne gøre selv optrædende fra britiske shows forståelige for amerikanere og vice versa.

Selvfølgelig rummer Zvox AV50 også mikrofoner, så de kan bruges til håndfri telefon-samtaler via Bluetooth. Også her vil den aktive støjreduktion fjerne uønsket støj, inden den når frem til lytterens ører. Selve den trådløse lydkvalitet er sikret med aptX teknologi.

ZVOX hovedtelefonen til “voksne” mennesker over 50 fås i flere farver og kan foldes sammen for let transport. Med i prisen på 200 USD – ca. 1.380 kroner – følger en pæn bæreæske. Zvox tilbyder forskellige rabatter oveni listeprisen….

(Indledningsfoto til artiklen: ZVOX)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er verdens Top-12 i hjemmesider