Mega Cities vinder frem

Højttaleren har lysshow i

I gamle dage havde man højttalere og lysshows hver for sig. I drenge-værelset – og selvfølgelig i danse-lokaler – måtte de godt være indbyrdes synkroniserede, så lamperne blinkede i takt med musikken.

I dag indeholder mange højttalere så meget elektronik, at man lige så godt kan indbygge belysningen i samme højt råbende enhed. Philips, JBL og LG har vist hvordan – og nu kommer engelske Vincoe med den måske mest avancerede mix af lyd og lys.

SoundWave er en lille trådløs Bluetooth højttaler, som kan forsøde aftener med både liflige toner og det passende lys til.

Er der dømt rigtig hygge, kan Vincoes nye højttaler levere både tonerne og en lysende varm atmosfære af ild i pejsen.

Skal der være mere gang i den, swinger den dåse-formede SoundWave med som på et diskotek – blåt lys til coole techno toner og dybt røde til den tunge rock.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne Vincoe Soundwave godt gå for at være en storm lampe. En slags vase med perforerede huller i, som man putter et stort stearinlys i.

Det er bare for syns skyld. SoundWave har sin egne LED lyskilder, og hullerne i aluminiums-dåsen skal bruges til at slippe musiklyden ude.

Vincoe hævder, at SoundWave leverer ægte high-end Hi-Fi, men det siger de fleste fabrikanter af små Bluetooth højttalere også. Derfor må påstandene vel komme an på en prøve.

SoundWave er 360 graders strålende, så man i princippet kan nøjes med denne ene lille højttaler for at spille et mindre lokale op med stereo. Selve konstruktionen er ganske avanceret med en 360 graders ”resonator” i bunden til at levere de dybe toner og en ”360 graders dissipator” i toppen til at sprede de højere frekvenser ud.

Vincoe er normalt specialist i covers til smartphones, men vover sig med SoundWave for første gang ud i Hi-Fi branchen. Derfor har firmaet været lidt forsigtig og i første omgang ladet højttaleren finansiere af andre. Nemlig via ”crowd funding” på iværksætter portalen Kickstarter.

Her har Vincoe åbenbart ramt plet. I hvert fald er det ønskede beløb blevet overtegnet næsten otte gange, og hver dag strømmer nye købere ind. Lige nu kan SoundWave forudbestilles til priser fra 109 GBP – det er ca. 935 kroner….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mega Cities vinder frem