Hvor lytter vi mest til musik?

Her kan lydbølgerne ses

Der var engang, hvor musik-anlæg var en del af det pæne møblement i stuen. Radio, højttalere, kassettebåndoptager og pladespiller skulle passe i træsort og farve til resten af interiøret.

Jeg husker stadig fra min barndom som lille dreng, hvor stolte mine forældre var, da der blev råd til at købe husets første Bang & Olufsen farve-tv – naturligvis i palisander finish. Kort efter kom et stereo-anlæg fra B&O, for det passede så fint til reolvæggen.

Musikken kunne høres, men den måtte ikke ses. I hvert fald ikke dominere stuen, sådan som man ser det hos mange Hi-Fi entusiaster og Netflix freaks med surround sound i dag.

(Foto: Yani Vandenbranden)

Denne nye grammofon fra den unge belgiske designer Yani Vandenbranden ser ud, som om den er taget direkte fra en radioforhandlers butikshylde for 40 år siden. Alligevel bryder den med sine runde former traditionen for, hvordan en pladespiller skulle se ud. Bortset fra pladetallerkenen var de firkantede, og de var sjældent så høje som den nye Bo.

Vandenbranden ville skabe en nyhed, der gik videre end traditionelt pladespiller design, Det må man sige er lykkedes med Bo, der er – hvad designeren – kalder et ”360 graders produkt.”

Hvad der ligner jalousier i træ på Bo, er et synsbedrag Som hele pladespillerens chassis er ”lamellerne” fremstillet i aluminium. Den ydre lakering har en blank overflade, der reflekterer solens stråler fra pladespilleren og ud i hele rummet. I et mørkt rum ser Bo hele anderledes ud.

(Foto: Yani Vandenbranden)

Unge Yani siger, at hun var inspireret af blide bølgers spor i sandet på en strand, da hun designede Bo pladespilleren. Eller vandoverfladen, når vinden bevæger den i en vandpyt eller lavbundet sø. I dag skal lamellerne også formidle indtrykket af lydbølger.

Bo er unik – bogstavelig talt. Yani Vandenbranden byggede pladespilleren som et eksamens-projekt på sin design uddannelse i den belgiske by Gent. Den scorede topkarakter.

Nu venter Yani så på, at en fabrikant bider på og sætter Bo i produktion. Indtil da fortsætter hun med at designe andre praktiske og pæne ting til husholdningen….

(Indledningsfoto til artiklen: Yani Vandenbranden)

(Foto: Yani Vandenbranden)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor lytter vi mest til musik?