Hvis gadgets ikke kan blive dyre nok

Her er verdens mindste datamat

Det er længe siden, at vi har hørt IBM nævnt for at skabe noget nyt og grundlæggende anderledes i denne tek-fikserede verden. Før i tiden blev ”Big Blue” betragtet som en ide-maskine, der skabte verdens første pc, verdens første supercomputer osv osv.

OK – i de senere år har IBM skabt ”Deep Blue” computeren med kunstig intelligens, som kan spille bedre skak end noget menneske. Tilsvarende ligger IBM ”Watson” software til grund for mange moderne og intelligente datasystemer.

De er bare allerede flere år gamle – og 12 måneder er som en evighed, når man taler om teknologi og udvikling af nye produkter.

Så lille er verdens mindste computer – den sorte prik i saltbunken.

 

Godt, at IBM nu er tilbage. Denne gang med verdens mindste computer, der faktisk fungerer. Ikke kun i teorien, men i praksis.

IBM’s nye opfindelse er mindre end et gran salt, men den kan sagtens vise sig at være mere værd end et ton diamanter. På billedet med pegefingeren ser man altså adskillige computere sat sammen.

Verdens mindste computer er nemlig kunstig intelligent og kan udnytte sine særlige evner til alt fra nye typer medicin til på få sekunder at kunne bedømme, om en taske er ægte fra et kendt luksusmærke, eller om den er en god kopi.

IBM har vist sin opfindelse på Think 2018, der er it-gigantens årlige forsker-event. Her vakte den berettiget opsigt. Verdens mindste computer indeholder nemlig op til en million transistorer, der er placeret på et lille stykke silicium inklusive en portion RAM hukommelse. Alt sammen på, hvad der svarer til et salt-korn.

På hver lille silicium plade sidder 90 computere.

IBM’s nye mikroskopiske supercomputer bruger ikke Wi-Fi eller Bluetooth til at kommunikere med. De teknologier er aaaaalt for langsomme og gammeldags. I stedet transporteres data til og fra computeren ved hjælp af lys. Salt-kornet indeholder en lille LED-pære og en foto-detektor. Det er nok til ekstremt høje overførsels-hastigheder.

Og strømforsyning? Hvor tidligere tiders IBM computere fik elmåleren til at rotere som en vindmølle i stormvejr, klarer den ”salte” nyhed sig med en lillebitte solcelle. Energi-besparelser længe leve.

IBM understreger, at computeren kan bruges til alle mulige ting. Også de dagligdags rutiner, vi i dag har f.eks. en laptop til. Men på grund af sine beskedne ydermål og enorme datakraft vil den kunne indbygges i mange flere produkter.

Via sin kunstige intelligens og store evne til maskin-læring kan den f.eks. bruges på fabrikker til kvalitets-sikring. Den kan overvåge områder og genkende mennesker, der godt må komme ind – og dem, som skal holde sig væk.

Den kan via sensorer tjekke fødevarers friskhed, og om de har været opbevaret ved den rette temperatur hele vejen fra landmanden til forbrugeren. Eller den kan holde øje med, om nogen har sjusket med eller pillet ved sikkerheds reservedele til bilen eller et batteri til mobiltelefonen.

IBM selv satser et af tidens modeord – blockchain – som det område, hvor den lille computer vil få sit første store gennembrud. IBM mener i den sammenhæng ikke ”bitcoin mining”, som er den sammenhæng, hvor begrebet ”blockchains” oftest ses omtalt nu om dage.

For IBM betyder ”blockchaining”, at et system kan identificere produkter 100 pct. præcist i hele kæden fra råvarer og producent, over distributører, transportselskaber, forhandlere til de endelige brugere. Den slags er vigtig i forbindelse med f.eks. fødevarer, medicin, genetisk forandrede produkter, luksusvarer osv.

Men måske er det allerbedste ved IBM nyheden dens pris. Den nye computer koster under en krone at producere, og den vil være på markedet inden for fem år fra nu.

Verdens mindste computer vil f.eks. kunne kontrollere, at vores fødevarer er blevet behandlet korrekt hele vejen fra landmand til forbruger – om der er brugt sprøjtemidler, genmodificering osv.

Til sidst – hvad skal den hedde – det nye high-tech vidunder i mikroskop-format? IBM selv kalder den for et ”cryptographic anchor”. Et forfærdeligt navn, der lyder mere af noget mystisk og hemmeligt end en dims, der kan hjælpe os alle sammen i fremtiden.

Selvfølgelig er der en grund til, at IBM bruger den betegnelse. ”Crypto anchors” er ekstremt sikre, fordi de kan integreres i et produkt og består af kodede mekanismer, der ikke kan kopieres.

Men ok – minicomputer kan vi jo ikke kalde den. Det er den alt for lille til. Minidatamater er store som et klædeskab.  Mikro-computere dur heller ikke – det er et andet ord for desktop-pc. Og nano-computere er ofte betegnelsen for maskiner, man kan putte i en tændstik-æske.

Det må vel så være pico-computer eller femto-computer. En femtometer svarer til 1/1.000.000.000.000.000 meter….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis gadgets ikke kan blive dyre nok