Her er de rigeste kvinder i verden

Her er verdens mindste 4K pc

Med så mange forskellige mærker og fabrikater at holde styr på er det ofte en god idé at markere sig ved at være anderledes end hoben. Det er lille kinesiske Chuwi rigtig god til.

Chuwi har nemlig gjort sig kendt på at producere markedets mindste laptops. Faktisk er det Windows-bærbare, som man let kan have med i hånden.

Chuwi følger nu sin trang til at gøre ting små op med verdens mindste stationære pc. Den nye Chuwi LarkBox fylder ikke mere end et æble eller en tennisbold, men kan snildt bruges til at sende flotte 4K billeder op på en stor computer-skærm.

Hvis man ikke lige ved det, kan det være svært at se det. Den komplette Chuwi pc sidder i den lille sorte terning oppe i venstre hjørne af billedet. (Foto: Chuwi)

LarkBox 4K Mini PC måler kun 61 gange 61 gange 43 mm og vejer 127 gram. Det gør den lettere end alle smartphones på markedet. Hvis man ikke vil have sin pc til at dominere i dagligstuen eller på kontoret, er Chuwi det helt rigtige.

I den lille sorte terning sidder en Intel Gemini Lake N4100 processor – i gamle dage hed chippen Celeron. Den suppleres af 6 GB RAM, en 128 GB SSD disk og Intels UHD 600 grafik-chip, der fint kan håndtere grafik og video i 4K.

I så begrænsede omgivelser får processoren det nemt for varmt. Derfor har Chuwi indbygget en blæser i sin mikro-pc, hvor der såmænd også er blevet plads til to USB-A 3.0 porte, HDMI stik og en enkel USB-C port.

(Foto: Chuwi)

Desuden rummer den ultra-lille desktop pc dual-band Wi-Fi, en skuffe til MicroSD kort, netforbindelse via kabel og et 3,5 mm stik til hovedtelefon. Det er flere forbindelser end på mangen laptop, der fylder meget mere.

Chuwi har tidligere med stor succes ladet sine bittesmå laptops finansiere via iværksætter portalen Indiegogo. Det vil også ske med LarkBox 4K Mini PC, der ventes sendt ud til Crowd Funding fra slutningen af maj. Priserne skal begynde ved beskedne 199 US dollars eller knap 1.400 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Chuwi)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er de rigeste kvinder i verden